{ En hyldest til vores sygehusfamilie }

Hyldest til vores sygehusfamilie, præmatur, ekstremt præmatur, OUH, neonatalafdeling, tak

For små tre uger siden delte jeg dette billede på min private Facebookprofil, og teksten jeg har skrevet til, er en hyldest til alle de fantastiske mennesker på den afdeling, der har været vores hjem igennem otte måneder. I kan læse mine ord herunder, eller klikke jer ind på det oprindelige opslag, der meget gerne må likes og deles. Ros, anderkendelse og positiv energi kan man aldrig være for gavmild med. 

 EN HYLDEST TIL AFDELING H56, RØDT TEAM PÅ OUH 

For 8 måneder siden fødte jeg vores lille Kalle på OUH, 16 uger for tidligt og med en vægt på blot 528 g. Trods dårlige odds overlevede han, takket være det dygtigste team af læger og sygeplejersker og hans stærke fightervilje. De sidste 8 måneder har Kalle kæmpet for sit liv, og flere gange har vi været sikre på, at nu skulle vi miste ham. Han er svært lungesyg og har ligget i respirator en stor del af sit liv. Vi er stadig indlagte, men er idag blevet overflyttet til Kolding sygehus, og taget afsked med OUH.

Dette er en hyldest til alle de sygeplejersker, læger og vores fys., der har gjort et ekstraordinært stykke arbejde. Ud over deres høje grad af faglighed og ekspertise, har de givet os noget man ikke kan læse sig til i lærebøgerne. I vores livs sværeste måneder, har de gjort livet tåleligt, med deres fantastiske måde at være på. Vi er blevet mødt med respekt, omsorg, empati og engagement ud over det forventelige. Vi har følt os hørt, set og imødekommet, og fået den bedste behandling vi kunne ønske os. Der er fra afdelingens side blevet gjort alt hvad de kunne for, at vi som familie fik de bedst mulige betingelser for at være sammen, og få vores hverdag til at fungere så smertefrit som muligt.

Jeg sidder nu her i Kolding med følelsen af, at alle på H56, rødt team, har gjort deres ypperste for Kalle, Sille, Søren og jeg. Og for det vil jeg være evigt taknemmelig. Tak fordi I har reddet Kalle’s liv, tak fordi I har hjulpet os med at bevare forstanden, tak for JER  I vil blive savnet, og for altid husket.

Kloge Peter Plys har sagt: “Hvor heldig har jeg lov at være, at jeg har noget der gør det så svært at sige farvel”.

* Del gerne – synes det er så vigtigt, at det ikke kun er de negative oplevelser der deles. Del også gerne jeres egne positive erfaringer i kommentarfeltet *

 

// Camilla

 

{ I kan også følge med på InstagramFacebook og Bloglovin`}

10 comments / Add your comment below

  1. Flot skrevet! Jeg kunne ikke være mere enig. Jeg tænker også tilbage på dem ofte og er taknemmelig for deres kæmpe indsats. Det er deres skyld, at jeg i dag kan nyde og blive udfordret af en 2 årig spilopmager af rank. De gav os troen på, at vi nok skulle komme ud på den anden side med et rask barn og hev os op, når vi blev for sortseer. Tusind tak for dem.

    1. Tak for dine ord Lene. Dejligt at høre, at de også har hjulpet jer igennem en svær tid. Håber alt er vel med jeres lille Spilopmager?

      1. Ja hun trives heldigvis bare rigtig godt og udover at være en lille slank model, så kan man ikke se eller mærke på hende at livet startede 13 uger før planlagt. De har så mega meget fighter vilje de små. Det må du også opleve dagligt med jeres dejlige dreng 💪😊

  2. Så smukt skrevet ❤️ Men kan sagtens fordi dine følelse omkring at skifte sygehus. Sådan havde vi det også da vi forlod Skejby sygehus, han blev overflyttet til Herning.

    1. Tak Pernille – det er skrevet lige fra hjertet <3

      Det er aldrig sjovt at flytte fra det trygge til noget ukendt – men ofte viser det sig jo heldigvis, at være ganske ok alligevel 😉

  3. Hvor er det hårdt at læse og samtidig så smukt og rørende… vi lå på neo på ouh i september 16, vores lille dreng meldte sin ankomst 7 uger før tid og skulle opereres i maven pga en tarmforsnævring. Og hvor er det nogle dejlige mennesker dernede, kender ingen andre steder man gemmer den første “lorte” ble fordi man kan glædes over det sammen, de er så støttende og omsorgsfulde og de har også her efter knap et år, en fantastisk stor plads i mit hjerte… glæder mig til at dølge sin blog og kalles videre færd ud i verden…

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Follow