{ De små ting // To nærværende feriedage hjemme // Inspiration til billig ferieaktivitet med børn }

Ferie bliver der ikke noget af til os denne sommer, og det er sådan set også helt okay. Det eneste der har naget mig er, at jeg føler vi igen snyder Sille for noget. Derfor havde vi allieret os med mormor i mandags, således at hun kom og tog over på sygehuset i to dage, og vi kunne så begge holde miniferie med Sille. Vi har gjort os mange overvejelser om, hvad vores to sommerferiedage så skulle bruges på. En smuttur i sommerhus på Rømø? LEGOLAND? ZOO? Camping? Da vi fik mærket rigtigt efter og spurgt os selv, hvad vi og Sille egentlig havde allermest brug for lige nu, så besluttede vi at blive hjemme. Og sikke en god beslutning det viste sig at være.

Hvordan skaber man så feriestemning og stjernestunder hjemme? For os blev opskriften: God tid, nærvær og udendørs aktiviteter i børnehøjde. Jeg deler med jer, hvis nogen skulle mangle lidt inspiration.

Camamamilla, morblog, morblogger, udekøkken, bålsted, sommer i Danmark, Ferieaktivitet

Mandag kørte vi Store S` hjemmegjorte udekøkken ud, tændte op i bålstedet og klargjorde grillen. Spiloppen og jeg forberedte snobrøds- og pizzadej til om aftenen, og det var lige noget der passede hende. Det var så skønt at se, hvor stolt hun blev over, at hun kunne lave det hele selv (altså putte de afmålte ingredienser op i skålen, og tænde for røremaskinen) – hun voksede flere centimeter den formiddag.

Kitchenaid, aktiviteter med børn, bage med børn, snobrød, hjemmehygge

Frokosten blev indtaget udenfor, i form af noget så simpelt som toast lavet over bålet. FYI sådan et toastjern er altså en god investering, hvis man er til udendørshygge. Der blev spist med stor appetit – mad smager altså også bare bedre udenfor, i særdeleshed hvis det er tilberedt over bål.

Sommerferie, bålmad, havehygge, aktiviteter med børn, toast på bål, toastjern, bålsted

Sommerferie, bålmad, havehygge, aktiviteter med børn

Om eftermiddagen fik vi selskab af gode venner, inklusiv Sille`s lille veninde Asta. Der blev leget, fjollet, plukket bær, plasket i vand, løbet i bar` numse, spist yndlings snacks og drukket saftevand i mængder kun tilladt i ferien. Nogle af os slurprede dog kølig rosè i stedet.

Venindehygge, små veninder, egg helmet

Aftensmaden var pizza lavet på pizzasten på grillen. Nem mad, der ikke tager en evighed at tilberede, og som smager himmelsk. Både for børn og voksne. Desserten bestod naturligvis af snobrød og ristede skumfiduser. Og den fineste solnedgang. Åhh, hvor jeg dog savner vores dejlige hjem og følelsen af frihed på landet.

Da Sille blev puttet (laaaangt over sengetid) snakkede vi om, hvad det bedste ved dagen havde været. “Det bedste var, da du viste mig, at himlen var lyserød, mor. Vidste du lige, at det er min yndlings farve måske?”

Solnedgang, Ribe, livet på landet, sommerferie i danmark

Tirsdag blev brugt på at sove uforskammet længe (hurra for b-menneskebarn), langsom morgenmad, en gåtur inde i Ribe med obligatorisk is-pause indlagt, og så Sille`s nye favoritbeskæftigelse: kigge i butikker. Hvor mon hun har det fra? Tsk tsk. Og så fik vi også snakket om mandagens udehygge, der ifølge Sille var en helt perfekt dag. Og det kunne vi kun give hende ret i. Det eneste der kunne have gjort den bedre var, hvis Kalle kunne have været der sammen med os.

Først da Sille var puttet i seng igår aftes, kørte jeg igen tilbage til Kalle på sygehuset. Lykkelig helt ind til knoglerne, og fyldt op af kærlighed og nærvær. Og endnu engang blev jeg mindet om, at det ikke er de dyre oplevelser, der er de mest værdifulde ♥

// Camilla

ferieaktivitet med børn, Ribe å, Ribe, familieselfie, fighterfamilie, sommer i Danmark, Ferieaktivitet

 

{ I kan også følge med på InstagramFacebook og Bloglovin`}

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Follow