{ En dag i kærlighedens tegn // Pusterum }

Bryllup

Bryllup

I lørdags var vi til bryllup ved nogle af vores aller bedste venner, en dag vi har set frem til meget længe. Det har været en fantastisk weekend, med et meget tiltrængt pusterum fra sygehusverdenen. Så de mentale batterier er fuldt opladet, og vi havde god fornyet energi til de sidste dage inden vores endelige udskrivelse.

Jeg vil dele et par glimt fra dagen med jer, i tilfælde af at der sidder andre derude, der heller aldrig kan få nok af bryllupper og kærlighed.

For mit vedkommende startede festlighederne tidligt, da jeg var så priviligeret at være en del af det bedste #BrideSquat . Vi mødtes med bruden ved frisøren,  og så blev der ellers sludret, grinet, drukket bobler og fældet et par tårer, mens der var fuld gang i dullerierne.

Bryllup, bridesquat

Vielsen foregik på rådhuset i Ribe, og var virkelig fin, og fuld af varme og kærlighed. Selvom jeg har boet i Ribe i mere end 12 år, har jeg aldrig set det gamle rådhus indvendigt før. Det er virkelig smukt, og emmer af historie og decadence.

Bryllup, det gamle rådhus Ribe, Ribe, brudepar

Bryllup, bryllup 2017, det gamle rådhus ribe

Festen blev holdt i et forsamlingshus, der grundet brudens æstetiske sans og kreative kunnen, lignede alt andet end det jeg forbinder med et forsamlingshus. Det var så smukt, intimt og hyggeligt, ganske enkelt perfekt.

Bryllup, bryllup 2017, bordpynt, bordpymt bryllup

Sillemusen var med til første del af festen, hvor der blev serveret kage i lange baner. Hende og brudeparrets lille Asta løb hurtigt med en stor del af opmærksomheden, da de indtog dansegulvet med største charme og selvtilliden i orden. De fik også lokket os andre med en tur på gulvet – hvem kan sige nej til de to?

Bryllup

Hun blev hentet af Bedsterne sidst på eftermiddagen, og så havde Store S og jeg frie hænder til, at feste til den lyse morgen. And so we did.

Aftenen rummede lige dele lækker mad, (lidt for mange) gode cocktails og bobler, grin, varme, dans og mest af alt kærlighed. En perfekt dag i kærlighedens tegn og en helt igennem fantastisk bryllupsfest, hvor man kunne mærke både bruden og gommens personlighed hele dagen igennen ♥

Da vi landede hjemme i sengen klokken 6 søndag morgen, var vi både berusede af alkohol og kærlighed. Tak for jer Lotte og Thorbjørn. I strålede om kap, og det var en helt speciel dag, som for altid vil være gemt i hjertet.

// Camilla

Bryllup

 

{ I kan også følge med på InstagramFacebook og Bloglovin`}

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.