{ Den første uge hjemme // Verdens sejeste Kalle }

Hjemme, ambulance, c-pap, c-pap i hjemmet, baby med c-pap, baby med ilt,

Hjemme, ambulance, c-pap, c-pap i hjemmet, baby med c-pap, baby med ilt,

Da ambulancen drejede ned af vores vej sidste fredag middag, for nu en uge siden, med Kalle og jeg som passagerer, væltede følelserne ind over mig. Og jeg kan da heller ikke afvise, at der blev fældet en tåre eller to. Da vi så kørte ind i gårdspladsen og parkerede foran vores hoveddør, kunne jeg knapt trække vejret. Lige dele spændt, nervøs og lykkelig. Helt igennem lykkelig. Og lettet. Først der gik det op for mig, hvor nervøs jeg egentlig havde været for, at noget skulle nå at gå galt, så vi ikke kunne komme hjem alligevel. Endelig at få Kalle med hjem, jeg turde jo næsten ikke tro på, at det kunne være sandt.

Og sikke en modtagelse. Vores familie og venner havde både sørget for oppyntning udendørs, nye blomster i krukkerne, gaver i lange baner, et fyldt køleskab, hjemmelavede lækkerier, smukke buketter, nem aftensmad og alle naboerne havde også hejst flagene. Og så alle de varme hilsner og tanker vi også modtog hele dagen. Det var så overvældende og rørerende, og vi føler os så taknemmelige over, at kende så mange omsorgsfulde og kærlige mennesker. Men i mine øjne var det aller bedste nu alligevel den krammer jeg fik af Sille – en af de slags, hvor man bliver knuget så hårdt, at man aldrig har lyst til at slippe igen. En krammer fyldt med længsel, glæde og kærlighed ♥ Det var også først der, at hun turde tro på, at vi begge kom hjem for at blive.

Hjemme, fighter, fighterfamilie, Minifabrikken, minifabrikken.nu, Kalle's kamp, bpdlunger, Ribe

Vi havde forberedt os på, at der nok ville komme en voldsom reaktion fra begge børn, men indtil videre er det gået over al forventning. Vi har simpelthen verdens sejeste børn! Bum!

Især Kalle har virkelig overrasket os – ikke i vores vildeste fantasi havde vi forestillet os, at han bare ville føle sig hjemme med det samme. Men det gjorde han altså. Hans humør er højere end nogensinde, han spiser mere (og pludselig kan han lide ALT vi præsenterer ham for), og har allerede fået en helt perfekt døgnrytme. Han virker så tryg, og opfører sig virkelig som om, at han godt ved, at han endelig er hjemme – der hvor han hører til. Han suger alt til sig, og han elsker at få de mange ekstra stimuli. Det er pludselig meget tydeligt, HVOR MEGET han egentlig har kedet sig de sidste par måneder. På blot en uge har han udviklet sig mere kognitivt, end hele den foregående måned.

Hjemme

Sillemusen har det til gengæld lidt sværere. Følelserne sidder uden på tøjet, og hun har svært ved, at rumme dem. Humøret svinger fra jublende lykkelig, til utrøstelig ked af det, til hysterisk grinende og tilbage til lykkelig. Det meste af tiden heldigvis lykkelig. Hun er stadig meget bange for, at Kalle og jeg pludselig flytter på sygehuset igen, og hun viger helst ikke fra min side. Det er blevet bedre som dagene er gået, og hun virker til, at hun er ved at finde ro i, at vi allesammen nu bor hjemme sammen, og at ingen har tænkt sig, at “stikke af”, som hun kalder det. “Stikker du af fra mig igen, mor?” Av mit moderhjerte – alt det hun har måtte rumme det seneste år, mit lille tænksomme, kærlige væsen. Det er næsten ubærligt!

Heldigvis er hun ikke vred på nogen af os, og hun knus-elsker sin lillebror. Og kærligheden er gengældt. Hun er en fantastisk storesøster, der stolt hjælper til med alt det hun kan. Der bliver kysset og krammet, leget, sunget for ham og fortalt små historier. Så er moderhjertet pludselig ved at revne af kærlighed og stolthed ♥

Den første uge har vi brugt på, at finde os til rette i den helt nye tilværelse. Vi er pludselig en samlet familie på fire, med en (næsten) helt almindelig hverdag der skal fungere, med både fornøjelser og de mange daglige gøremål. Nye rutiner skal opbygges, og vi skal til at finde hinanden som familie igen. Store S og jeg skal nu til, at være rigtige kærester igen, og først nu finder vi ud af, hvordan det rigtigt er, at være forældre til to guldklumper. På godt og ondt. Vi  er virkelig trætte, sådan helt udmattede helt ind i sjælen – men det er simpelthen helt igennem FANTASTISK endelig at være hjemme. Jeg er så lykkelig og overvældet af følelser, at jeg endnu ikke kan sætte ord på det.

Hjemme, c-pap, optiflow, baby, ilt, præmatur, ekstremt præmatur, bpd, bpdlunger

Vi har været på en masse skønne trilleture, og Kalle er allerede så tryg ved barnevognen, at han tager sig nogle gode lure i den. Jeg nyder virkelig også den friske  luft, og jeg kan mærke, at min krop virkelig trænger til noget fysisk aktivitet.

Hjemme, bpd, bpdlunger, præmatur, ekstremt præmatur, c-pap, optiflow, baby

Mest af alt forsøger vi, at skabe en så normal hverdag som overhovedet muligt. Og så er der en masse praktisk omkring Kalle’s udstyr, vores nye hjælperteam, og hvordan vi får det til at fungere bedst muligt, der fylder en del lige pt. Men det hele kommer stille og roligt, og her efter den første uge, kan jeg nu finde ud af, at komme omkring i hele huset med Kalle på armen OG hele hans vogn med udstyr på slæb. Uden hjælp. Indsæt selv stolt emoji her.

Vi har valgt, at Store S holder en måneds barsel fra nu, og den beslutning er jeg virkelig glad for. Det giver os ro og god tid til, at lande rigtigt herhjemme, inden hverdagen sådan for alvor banker på.

Jeg har så meget på hjertet, men vil stoppe skriblerierne for nu. Tak fordi I læser med, og for den støtte og opbakning I sender til Kalle og os. Det betyder alverden.

// Camilla

 

{ I kan også følge med på InstagramFacebook og Bloglovin`}

4 comments / Add your comment below

  1. Hi alle fire. Jeg er ikke god til at holde forbindelse da jeg ikke sender mange emails. Men jeg kan ikke stoppe mig fra at lykønske jer med at alle 4 være hjemme igen. Jeg er så stolt over hvordan I har åbent jeres hjerte og sind i en så vanskelig situation. I har nok fået mange mennesker til at se på deres hverdag i et helt andet lys.
    Vi er gobsmacked
    Tracy og Erik

  2. Jeg er helt vildt glad på Jeres vegne :-). WAUW altså! Lykke til med Jeres fine nye hverdag alle fire. Og tak fordi du deler din og jeres historie. Kh K

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.