{ Den første kontrol på sygehuset // Min baby får Viagra }

Baby, viagra, sildenafil, bpd, bpd lunger, ekstremt præmatur, født uge 24

Baby, viagra, sildenafil, bpd, bpd lunger, ekstremt præmatur, født uge 24

Igår var en lidt speciel dag. Vi har nemlig været afsted til Kalle’s første kontrol efter vores udskrivelse. Den første af rigtig, rigtig mange. Vi skal både følges på OUH, på Kolding sygehus, på Respirationscenteret på Skejby sygehus og så af øjenlægerne i Vejle. Men igår gik turen altså til Kolding.

Kalle har siden januar måned fået noget medicin, der nedsætter det forhøjede tryk han har i lungerne. Sildenafil hedder det præparat han får, men faktisk kender de fleste det nok bedre under navnet Viagra. Ja, vores baby får Viagra, hele tre gange om dagen. I kan også tro, at Store S og jeg sendte hinanden undrende blikke, da lægerne på OUH nævnte det første gang. Det havde vi ikke lige set komme. Men Viagra virker åbenbart på andet end potensen, heldigvis.

Når man har forhøjet tryk i lungerne, er hjertet konstant på overarbejde. Det kan i yderste konsekvens betyde hjertesvigt. Jeg glemmer aldrig en samtale jeg havde med en af lægerne på OUH, hvor jeg spurgte ind til, hvor længe man kunne forvente, at Kalle skulle have medicinen.

“Nogle børn vokser fra det, når de er omkring et års tid, andre skal have det hele livet, resten ender med at dø af det.”

Bum. Sådanne beskeder er man nødt til at sluge, når man nu selv har bedt om hudløs ærlighed. Heldigvis har han reageret rigtig godt på medicinen, og hans hjerte har ikke været voldsomt belastet. Derfor er han også begyndt udtrapning af medicinen, og igår skulle han have lavet en EKKO – en ultralydsscanning af hjertet, der skulle afsløre om, han har kunne tåle, at der er blevet reduceret en del i hans dosis de seneste måneder.

Baby, viagra, sildenafil, bpd, bpd lunger, ekstremt præmatur, født uge 24

Vi kunne ånde lettede op, da Kalle’s hjerte ser rigtig fint ud. Faktisk er der ikke længere tegn på, at det har været belastet. Derfor blev han reduceret yderligere i sin medicin, og vi skal til kontrol igen om to måneder.

Kalle var bare super sej. Som altid, får jeg næsten lyst til at sige #ItsAMomThing

Køreturen frem og tilbage tog han bare i stiv arm, selvom det på ingen måde er en vant situation for ham, at køre i bil. Selve undersøgelsen charmede han sig også igennem, og blev kun en smule utålmodig til slut. Faktisk var det nok værst for moderen. Ikke selve turen og undersøgelsen, men gåturen gennem børneafdelingen gav mig en underlig følelse i kroppen. Jeg blev helt utilpas og fik kvalme. Tror det var tanken om, at skulle indlægges der igen, der gjorde mig helt rundtosset. Selvom det kun var to måneder vi var der, så føles tiden der længere end hele resten af indlæggelsen. Man får nok aldrig et helt afslappet forhold til sygehuse igen, efter sådan en omgang vi har været igennem.

Til gengæld GLÆDER jeg mig helt tosset til, at vi skal til kontrol  på OUH om to uger. Bare tanken om gensynet med vores læger, sygeplejersker og afdelingen giver mig fugtige øjne. Fordi jeg virkelig ser frem til, at dele vores sejr med dem, that is. Det er jo også næsten deres dreng 😉

// Camilla

 

{ I kan også følge med på InstagramFacebook og Bloglovin`}

6 comments / Add your comment below

Skriv et svar