{ Kampen mod bækkensmerter // Anden del // Bailine virker, sgu }

Bailine, Bailine Ribe, virker Bailine, camamamilla
Bailine, Bailine Ribe, virker Bailine, camamamilla
Bailine-selfie 😉

// Sponsoreret indhold * //

For at det her skriv giver mening, skal man nok have læst første del, hvor jeg fortæller lidt om mine invaliderende smerter, hvilke konsekvenser de har i min hverdag, og hvad jeg vil gøre for, at tage kampen op.  

Efter fire behandlinger hos (virkelig søde!) Maj-Brit hos Bailine i Ribe, føler jeg mig nu klar til, at evaluere lidt på den foreløbige effekt. Og en positiv effekt har det faktisk haft allerede, hvilket virkelig kommer bag på mig.

Egentlig synes jeg ikke, at der har været nogen mærkbar forskel i omfanget eller styrken af mine smerter, efter jeg startede med behandlingerne hos Bailine. Dog har jeg tydeligt kunne mærke, at der er blevet arbejdet med min muskulatur omkring bækkenet. Jeg har fået øjnene op for min krop og dens signaler igen, og det er en virkelig god fornemmelse. Og så har jeg haft lidt nemmere ved, at vende mig i sengen. Noget der ellers volder mig en del besvær. Men i torsdags gik det op for mig, at det har haft en større effekt end som så. Vi tilbragte nemlig en hel dag i LEGOLAND, hvor jeg var i stand til, at gå rundt det meste af tiden. Uden voldsomme smerter. Jeg forventede så, at smerterne ville komme dagen efter, men det gjorde de heller ikke. Så selvom smerterne egentlig ikke føles mindre, så er jeg blevet meget mere udholdende. Se det er et kæmpe fremskridt, en sejr, noget der giver mig håb og troen på, at jeg måske en dag kan blive smertefri igen.

Jeg har fået to behandlinger om ugen, men i sidste uge måtte jeg melde afbud pga. sygdom. Det kunne jeg faktisk godt mærke idag, da jeg var ude at trille med barnevognen. Jeg blev hurtigere træt, og smerterne fik mig til, at gøre turen kortere end planlagt. Så behandlingerne virker, sgu, og jeg glæder mig virkelig meget til at se, hvor stor en forskel det har gjort, når mit forløb hos Bailine er færdigt. Jeg drømmer stadig om, at blive i stand til, at både styrketræne og løbe en tur igen.

Der kommer et tredje skriv om mine behandlinger, når mit forløb er afsluttet. Der vil jeg også fortælle lidt mere om, hvordan behandlingerne foregår, de endelige resultater, og om det egentlig er alle pengene værd. Hvis I har nogle spørgsmål, eller noget I ønsker jeg tager med i det næste skriv, så fyr løs i kommentarfeltet herunder.

// Camilla

* Jeg har indgået et samarbejde med Bailine i Ribe. Det betyder, at behandlingerne får jeg gratis, men jeg skal til gengæld dele min oplevelse og resultater. Jeg modtager ingen form for betaling for samarbejdet. Det er også vigtigt for mig, at lade jer vide, at vi har lavet en aftale om, at jeg deler min ærlige mening – altså også fortæller, hvis ikke jeg oplever positive resultater.

{ I kan også følge med på InstagramFacebook og Bloglovin`}

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Follow