{ Kalle’s første år i billeder // Fra 528 gram til 7,7 kilo }

Ekstremt præmatur, født uge 24, baby i respirator, præmatur, BPD, bpdlunger, baby med BPD, baby i c-pap
En dag gammel – 528 gram og 28 cm ved fødslen. Han tabte sig de første dage, og den laveste vægt var 490 gram. Han blev født på OUH, og det var hans hjem, de første 8 måneder af hans liv.

Inden længe skal vi fejre Kalle`s aller første fødselsdag. For mig bliver det helt sikkert en dag fyldt med mange følelser, tårer og tanker om året der er gået. Det har været et fuldstændig sindsygt år, der har budt på mere modgang, end vi havde fantasi til at forestille os var muligt. Men frem for alt har det givet os den største sejr, at få Kalle med hjem.  Når man igennem mange måneder langt fra var sikker på, at Kalle ville opleve sin første fødselsdag, så betyder sådan en dag altså ekstra meget.

Forleden aften kiggede jeg alle mine billeder igennem, og blev mindet om den vanvittige udvikling Kalle har gennemgået. Fra sine små bitte, skrøbelige 528 gram, til den store grinebider på hele 7,7 kilo han er nu – det er jo næsten ikke til at begribe, at det er den samme baby.

Så mens vi spændte tæller ned til den store dag, vil jeg dele et tilbageblik med jer: Kalle`s første år i billeder – måned for måned ♥

Præmatur, født uge 24, ekstremt præmatur, første år i billeder
1 måned gammel – 852 gram og 33 cm. Da han blev 1 måned og 11 dage gammel rundede han endelig sit første kilo. Det var en stor dag.
Ekstremt præmatur, født uge 24, baby i respirator, præmatur, BPD, bpdlunger, baby med BPD
2 måneder gammel – 2007 gram og 40 cm. Nu mere dårlig end nogensinde, og voldsomt ødematøs (fyldt med væske i kroppen) pga. de nødvendigt høje indstillinger på respiratoren.
Ekstremt præmatur, født uge 24, baby i respirator, præmatur, BPD, bpdlunger, baby med BPD
3 måneder gammel – 3097 gram og 43 cm. Stadig ekstremt væskefyldt og ude af stand til, at åbne øjnene helt eller bøje sin arme.
Ekstremt præmatur, født uge 24, baby i respirator, præmatur, BPD, bpdlunger, baby med BPD
4 måneder gammel – 3657 gram og 47 cm. Endelig uden respirator og med aftagende væske i kroppen. Desværre kom han tilbage i respirator efter kun 5 dage.
Ekstremt præmatur, født uge 24, baby i respirator, præmatur, BPD, bpdlunger, baby med BPD
5 måneder gammel – 4922 gram og 49 cm.
6 måneder gammel – 5386 gram og 53 cm. Den aller sidste månedsdag i respirator – forhåbentlig nogensinde!
Ekstremt præmatur, født uge 24, baby i respirator, præmatur, BPD, bpdlunger, baby med BPD, baby i c-pap
7 måneder gammel – 6154 gram og 55 cm.
Ekstremt præmatur, født uge 24, baby i respirator, præmatur, BPD, bpdlunger, baby med BPD, baby i c-pap
8 måneder gammel – 6405 kg og 57 cm. Billedet er taget dagen inden vi blev overflyttet til Kolding sygehus. En længe ventet, men også vemodig dag.
Ekstremt præmatur, født uge 24, baby i respirator, præmatur, BPD, bpdlunger, baby med BPD, baby i c-pap
9 måneder gammel. Nu på børneafdelingen på Kolding sygehus. Desværre har jeg ikke vægt og længde fra vores måneder der. Men det var her Kalle blev fri for sonden, og for alvor begyndte at spise fast føde.
Ekstremt præmatur, født uge 24, baby i respirator, præmatur, BPD, bpdlunger, baby med BPD, baby i c-pap
10 måneder gammel. Sidste månedsdag som indlagt på sygehuset.
11 måneder gammel – 7700 gram og 66,5 cm. Den aller første månedsdag der blev fejret HJEMME 🖤

Jeg håber, at I også nød min lille walk down memorylane? I hvert fald synes jeg, at de billeder taler sit tydelige sprog, og virkelig gør det klart for mig, at han i sandhed har gjort sig fortjent til titlen som #VerdensSejesteKalle ♥

// Camilla

{ I kan også følge med på InstagramFacebook og Bloglovin`}

4 comments / Add your comment below

  1. Hvor er det fantastisk at se den udvikling seje Kalle har været igennem. Jeg blev helt rørt – også fordi jeg har fulgt dig så langt tilbage jeg kan huske. Jeg sad og bad til Gud om at han ville give Kalle kampgejsten den gang han kom og så se de billeder gør at man bliver rørt om hjertet på jeres vegne. En kærlighedshyldest til Kalle og jeres lille familie om at han vil få en fantastisk 1 års fødselsdag ❤️

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.