{ Kontrolfreak på glatis // På vej til Skejby }

Baby med BPD

Baby med BPD

Vi sidder i bilen på vej til Skejby, hvor vi skal være indlagt på Respirationscenteret det næste døgns tid. Kalle, Store S og jeg. En aftale vi ikke kendte til for blot et døgn siden. Heldigvis ringede jeg tilfældigvis til dem igår, bare lige for at tjekke op på, om der mon snart var en tid klar til os. Så da den venlige sekretær sagde: “Der er faktisk allerede en planlagt tid til jer. D. 24/10 kl. 12.30”, så fik kontrolfreaken her sved på panden. Det hele flaskede sig heldigvis således, at Store S kunne få fri, og Sille kan komme på en spontan overnatning hos Bedsterne. Endnu engang rammes jeg af taknemmelig over, at vi har så mange hjælpsomme mennesker omkring os.

Indlæggelsen skal bruges til, at gøre status over de seneste måneder hjemme, en pokkers masse tests og målinger, og på at få lavet en ny behandlingsplan. Og så er vi også endelig blevet afklaret omkring vores behov og ønsker for den fremtidige hjælp i hjemmet – nu krydser vi bare fingre for, at lægen på Rrspirationscenteret også er enig i vores plan.

Så selvom det blev lidt pludseligt og en anelse stressende, så ser vi frem til det næste døgn. Det byder forhåbentlig på en masse ros til seje Kalle, nye og bedre aftaler i forhold til overvågning og hjælp i hjemmet, og en god plan for udtrapning af c-pap.

Sender I lige en pokkers masse god karma?

// Camilla

{ I kan også følge med på InstagramFacebook og Bloglovin`}

2 comments / Add your comment below

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.