{ Når et digt sætter ord på følelser // Velkommen til Holland }

Velkommen til Holland

Velkommen til Holland

Jeg har set frem til idag, virkelig glædet mig, men jeg er også spændt og nervøs. Jeg skal nemlig holde det aller første møde med tre virkelig seje og beundringsværdige kvinder, et møde der forhåbentlig skal udvikle sig til et fantastisk spændende samarbejde. Min plan er, at dele hele processen med jer – både alt det praktiske, og især alle vores bagvedliggende tanker og overvejelser. Så mere om det på et senere tidspunk, når vi selv er blevet lidt klogere på, hvad det egentlig er vi vil med vores bogprojekt.

Længe har jeg ville dele et digt herinde, et digt jeg er faldet over hos både Tilde og Signe – derfor er idag den perfekt til dette skriv. Digtet er skrevet af  Emily Pel Kingsley, og handler egentlig om de følelser man som forældre har, når man får et barn med et handicap. Men ordene, følelserne det rummer, rammer mig virkelig. Det beskriver på fineste vis, hvordan jeg har haft det i mange måneder. Selvom jeg ikke ville bytte Kalle for noget i hele verden, så har jeg til tider følt mig snydt, følt vrede, og især mærket dybe stik af misundelse, når de nybagte forældrepar kom gående med deres små mirakler, sorgsløse og på vej hjem. Ved de overhovedet, hvor heldige de er? Misundelig på alle dem vi har kær, der bare kunne fortsætte et normalt liv, mens vores stod på standby. Misundelig på alle de forældre, der aldrig har skulle frygte for deres børns liv.

Velkommen til Holland

At vente et barn er som at planlægge en drømmerejse til Italien.
Du køber en masse rejsehåndbøger og lægger eventyrlige planer.
Colosseum, Michelangelos David, gondolerne i Venedig.
Du lærer Italiensk. Alt er meget spændende.
Efter måneders spændt forventning kommer endelig dagen.
Du pakker dine kufferter og tager af sted. Flere timer senere lander maskinen.
Stewardessen kommer ind og siger: “Velkommen til Holland”

“HOLLAND?” råber du. “Hvad mener du med Holland?
Jeg har bestilt en rejse til Italien! Jeg skulle være i Italien!
Hele mit liv har jeg drømt om at komme til Italien!”
Men der er lavet om på fartplanen.
Maskinen er landet i Holland, og der må du blive…

Det er vigtigt, at de ikke har ført dig til et rædsomt sted.
Et sted fuldt af pest, sult og sygdom.
Det er bare et sted, som er anderledes.
Så må du ud og købe nye rejsehåndbøger,
og du må til at lære et helt nyt sprog.
Du møder en helt ny type mennesker, du ellers ikke havde mødt.
Det er som sagt et sted, som bare er anderledes.
Tempoet er langsommere end i Italien; der er ikke så pragtfuldt.

Men når du har været der et stykke tid og har fået vejret,
ser du dig omkring og opdager efterhånden, at der er vindmøller i Holland…
Holland har tulipaner. Holland har endda Rembrandter…
Men alle du kender har travlt med at rejse til og fra Italien.
De praler af hvor vidunderligt de havde det der.
Og resten af dine dage vil du sige:
“Ja, det var der jeg skulle have været, det var det jeg havde planlagt”.

Og smerten ved det vil aldrig nogensinde foretage sig…
for tabet af drømme har stor betydning.
Men hvis du bruger dit liv til at sørge over den kendsgerning
at du aldrig kom til Italien, bliver du aldrig fri
til at værdsætte og nyde det helt specielle,
det virkeligt vidunderlige ved Holland.

Den dag idag har jeg det helt anderledes. Jeg elsker Holland og alt ved det. Nej, min anden graviditet blev alt andet end det vi havde drømt om og håbet på, og det er faktisk helt okay. Vi har nemlig fået Kalle, den sejeste af alle, og han er hele kampen værd ♥ Ville jeg gå igennem det hele igen, med den viden jeg har nu? Ville jeg tage rejsen til Holland? En million gange ja!

// Camilla

 

{ I kan også følge med på InstagramFacebook og Bloglovin`}

6 comments / Add your comment below

  1. Det digt rammer bare så meget plet, når man er forældre til præmature – jeg bliver stadig enormt rørt når jeg læser det ❤️

    1. Hvor er du altså bare sød Nina. Tak :-*

      Glæder også virkelig meget til, at se hvad det ender med – og især efter vores første møde idag, der gik virkelig godt. Jeg er nu overbevist om, at projektet nok skal blive en realitet.

  2. Du skriver så fantastisk godt 🙂 dette digt føler jeg beskriver rigtig godt den rejser man påbegynder den dag ens barn kommer før tid, man ved ikke hvor morgendagen bringer en hen, men man lære med tiden at sætte pris på sejrene og ens barns smil og ubetingede kærlighed til en <3

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.