{ Klar, parat til vuggestuestart? }

Vuggestuestart

Vuggestuestart

Forleden delte jeg et billede i min story på Instagram, hvor jeg viste min ansøgning om vuggestueplads til Kalle. Ja, I læste rigtigt, vuggestueplads! Det billede gav en masse positive kommentarer og lykkeønskninger. Tak for det, men jeg må hellere lige uddybe lidt. For selvom ansøgningen er lavet, så er det langt fra sikkert, at han “får lov til”, at starte allerede i 2018.

Da vi var til kontrol på OUH for en lille måned siden, spurgte jeg vores kontaktlæger, hvad deres tanker omkring vuggestuestart for Kalle er. Og svaret var lige det vi havde håbet på, det vores mavefornemmelse også fortalte os. Nemlig, at hvis alt fortsætter som nu, så er det bestemt realistisk, at han kan starte til april 2018. Men før det kan blive en realitet, så skal vi godt igennem vinteren, uden alt for megen sygdom. Kalle skal nemlig vise, at hans immunforsvar er stærkt nok til, at tåle alle de fremmede bakterier, der uundgåeligt vil være i vuggestuen. Infektionerne (eller “vuggestuepesten”, som vi kalder det herhjemme) vil uden tvivl ramme ham, det kommer vi nok ikke uden om – den afgørende faktor er, om Kalle’s lunger er stærke nok til, at tåle infektionerne. Uden at det betyder et stort øget behov for c-pap, ilt eller i værste fald indlæggelse, forstås.

Når det kommer til hans mentale og fysiske udvikling, så er vi – eller lægerne for den sags skyld – slet ikke i tvivl om, at han bliver mere end klar til vuggestuestart til april. Det er “bare” de skide-dumme-lorte-møg syge lunger, der konstant begrænser ham.

Men vores mavefornemmelse er god, så nu er ansøgningen i hvert fald sendt afsted.

Faktisk har vi endnu ikke talt om, hvad mulighederne er, hvis han stadig har brug for respiratorisk støtte til den tid. Den tid, den sorg. Hvilket jeg iøvrigt nemlig slet ikke kan forestille mig, at han har. Jeg tror på, at han klarer sig helt uden udstyr i dagtimerne allerede før påske. There, I said it. Jeg tør godt tro på det nu!

På den ene side gør det mig jublende lykkelig. Tænk sig, at den dag er kommet, hvor man tænker, at det er en reel mulighed, at Kalle kan få lov til, at starte i en helt almindelig institution. For blot et halvt år siden var jeg stadig bange for, at vi aldrig ville få ham med hjem. Jeg glæder mig også virkelig meget til, at få muligheden for, at gå på arbejde igen. At være andet end blot “mor” i døgndrift. På den anden side fylder tanken mig med angst. Vores Kalle, lille skrøbelige menneske. I en vuggestue. Fyldt med børn, bakterier og bussemænd. Bare tanken giver mig åndenød.

Et spørgsmål der er dukket op et par gange er, hvorfor vi vælger vuggestue frem for dagpleje. Det er der flere grunde til, men den primære årsag er, at Sille går i en fantastisk integreret institution, hvor vi ville være fuldstændig trygge ved, at aflevere Kalle også. Vi kender huset og pædagogerne, og det samme kommer Kalle til nu, hvor han nogle gange er med henne for, at hente Sille. Og så må vi da også indrømme, at det også er lidt nemmere, at aflevere og hente børnene samme sted. For Kalle vil det helt sikkert også give en tryghed, at have sin elskede storesøster i samme hus. Derudover har vi bevidst taget et valgt om vuggestue frem for dagpleje til Sille, da vi kan godt kan lide, at børnene bliver afleveret samme sted HVER DAG, og der altid er kendte børn og voksne tilstede. Og så betyder det også noget for os, at der er uddannet personale, hvis faglighed vi sagtens kunne få brug for.

Dermed er det ikke sagt, at vi ikke kan ændre mening, når vi nærmer os april og en eventuel start. Vi har lært, at tingene hurtigt kan ændre sig, så måske Kalle’s behov ser anderledes ud til den tid. Måske vi vælger en privat dagpleje i stedet? Eller måske jeg fortsat skal passe ham herhjemme? Hvem ved? Det må tiden vise.

// Camilla

{ I kan også følge med på InstagramFacebook og Bloglovin`}

Vuggestuestart
Januar 2016 – dengang vores lille bitte Spilop var klar til vuggestuestart 🖤

2 comments / Add your comment below

  1. Hvor lyder det spændende. Vores de to yngste har begge været i vuggestue og vi valgte med samme begrundelse som jer pga det faste personale og det samme hus uanset om en af de voksne er syge.

  2. Hejsa 🙂

    Dette afsnit kunne jeg selv have skrevet for 2 år siden:

    “På den ene side gør det mig jublende lykkelig. Tænk sig, at den dag er kommet, hvor man tænker, at det er en reel mulighed, at Kalle kan få lov til, at starte i en helt almindelig institution. For blot et halvt år siden var jeg stadig bange for, at vi aldrig ville få ham med hjem. Jeg glæder mig også virkelig meget til, at få muligheden for, at gå på arbejde igen. At være andet end blot “mor” i døgndrift. På den anden side fylder tanken mig med angst. Vores Kalle, lille skrøbelige menneske. I en vuggestue. Fyldt med børn, bakterier og bussemænd. Bare tanken giver mig åndenød.”

    Jeg er mor til en præmatur, hjertesyg dreng. Fra starten af ingen garantier, men som Kalle, er han er fighter. Han gav de sindsygt dårlige odds baghjul. Han kom sig over eller lever med den lange liste af senfølger og skader efter hjerteoperationen. Han voksede sig stor og stærk, og startede i en almindelig vuggestue. I samme institution, som hans søster går i. I dag er han i børnehave, og følgerså godt som lige så godt med, som andre helt almindelige, gennemsnitlige, terminsfødte, raske drenge. Lalleglad og en lømmel.

    Jeg var rystende angst ved bakterier og at give slip på den kontrol, jeg havde været nødt til at have fra det øjeblik, vandet gik langt før tid. Jeg var tryg ved personalet, men jeg havde det alligevel svært omkring det. Ikke på grund af dem, men på grund af noget inde i mig. Men jeg trængte også til at være andet end mor med galoperende hospitalskuller. Mor som ikke kunne ret mange “normale” ting med min baby. Mor som rensede og steriliserede og gav sonde og gik til kontroller i tide og utide. Jeg trængte til at komme hjem med et andet overskud, selv om jeg havde brugt 8 timer på job.

    For os var en almindelig vuggestue en god løsning. Hvad der er det rigtige for Kalle er jeg 100% sikker på, at du/I fornemmer, når tiden kommer. Fedt at ansøgningen er sendt – lidt som et opkald til det normale liv 🙂 Alt held og lykke med det!

    Kh, Mette

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.