{ Madplan til seks uger og en kulinarisk udfordring }

Madplan

Madplan

Vi har købt ny ovn og kogeplade. Ikke en sensation i sig selv, men det førte til en snak om vores madlavningsvaner, aftalen om en madplan og en kulinarisk udfordring.

Jeg indrømmer gerne, at siden vi blev udskrevet sidst i august måned, har vi lavet alt for lidt mad, og alt for mange af de samme retter. Lysten til at lave mad er der, men det der med, at finde på aftensmaden og få handlet ind i forvejen, det har vi altså været alt for dårlige til. Og så ender det ofte med impulskøb, nemme løsninger og gerne en af de der fem retter, som man evigt og altid tyer til. Vi kan da ikke være den eneste børnefamilie, der oplever det? Vel?

Men det skal være slut nu. Lækkert, nyt køkkengrej forpligter ligesom lidt 😉 Derfor har vi givet os selv en udfordring, der i første omgang løber frem til jul. Den består af flere elementer:

• Vi skulle lave en madplan for uge 46-51

• I de uger må vi ikke lave den samme ret to gange. Dog er rugbrød en undtagelse.

• Mindst en af retterne hver uge, skal være en vi ikke har prøvet, at lave før.

Madplanen har vi lavet, og vi har taget udgangspunkt i, at vi laver 3 forskellige retter pr. uge. Ofte er der mad til to dage, og så er der også plads til en rugbrødsdag eller takeaway. Vi har skrevet tre ekstra retter på, som buffere, hvis vi får brug for, at lave en ekstra ret nogle af ugerne.

Her kan I se vores madplan, og måske lade jer inspirere? Vi bruger ikke altid opskrifter, men jeg har linket til dem, hvor vi gør.

UGE 46

UGE 47

UGE 48

UGE 49

UGE 50

UGE 51

  • Flæskestegs sandwich
  • Flankesteak med hjemmelavet bearnaise
  • Julemiddag

Ekstra retter:

Efter nytår er det vores plan, at vi vil fortsætte med, at lave madplan for en hel måned af gangen. Og forhåbentlig også fortsætte med, at prøve nye opskrifter af. Derfor må I meget gerne, dele opskrifterne til jeres favoritretter i kommentarfeltet. På den måde kan vi inspirere hinanden.

// Camilla

{ I kan også følge med på InstagramFacebook og Bloglovin`}

8 comments / Add your comment below

  1. Sejt at i har lavet til så lang tid ud i fremtiden, vi laver madplan HVER søndag til ugen og så handles der til hele ugen, det giver ro i en travl hverdag, ja og så kan vi henvende til den, når børnene spørger hvad vi skal have:-9

    1. LAKSELASAGNE
      Det er en ret min mor har fundet et sted tror jeg, den er super lækker og vidst også ret hurtig at lave.

      Du kan evt skrive til mig på mail hvis du vil have en opskrift eller på Instagram (Kiramjensen)

  2. Forresten, den her opskrift på kylling med dadler og freekeh kan også anbefales:

    https://www.theguardian.com/lifeandstyle/2016/oct/15/one-pot-recipes-meat-grain-lamb-rice-chicken-freekeh-beef-short-rib-barley-yotam-ottolenghi

    Den kan virke lidt voldsom kompliceret så jeg varierer den ofte og bruger fx grov bulgur eller spelt i steder for freekeh, udelader safran og også mandler og mint (med mindre det er til gæster, så skruer jeg op for pynten for det ser så imponerende ud jo 😉 ) Men altså grund ingredienserne med kerner, kylling og dadler, det er er koncept, der holder!

  3. Ej, hvor fint Camilla – og tak for inspiration!

    Her er lidt af vores favoritter:
    One pot pasta (den med chorizo fra Valdemarsro)
    Kylling i karry (også med udgangspunkt i Valdemarsro – i det hele taget kan den blog anbefales kraftigt!)
    Hvis du googler “fars italienske kødboller og kærlighedssauce” så får du en drømmeopskrift op fra TV2 – SÅ god!

    Og ellers er vi vild med diverse supper for tiden. Jeg vil snart prøve at lave en karry/fersken-suppe

Skriv et svar