{ Forfærdelig fotografering // Noget om ungernes juletøj }

Juletøj
Juletøj
Store S fangede et behind-the-scenes billede hos fotografen <3 Bemærk lige, at Kalle nu kan sidde selv

// Sponsoreret indhold * //

Vi gik ind i december måned med et tæt pakket program i fredags. Først stod den på fotografering af Lopperne, så skulle vi til julehygge i børnehørmeren, og derefter skulle Sille og jeg vække julemanden i Ribe. Efter vi havde gennemført de to første punkter, så valgte vi altså, at overlade den der julemandsvækning til Ribe’s øvrige borgere. Vi var simpelthen SÅ trætte, alle fire. Især den der fotografering var lige ved, at tage pippet helt fra os. I særdeleshed mig.

Nu må jeg jo også indrømme, at jeg faktisk ikke kan fordrage den slags billeder, der bliver taget hos en “fotobutiks-fotograf” i et studie med de gængse rekvisitter og baggrund i valgfri farve – som var lige præcis den slags, som vi havde rodet os ud i. Og hvorfor gjorde vi det så? Fordi vi havde fået et gavekort i barselsgave, og håbede på at få en nogle nogenlunde anstændige billeder til julegavebrug. Og julegaverne har vi da også bestilt.

Både Sille og Kalle opførte sig eksemplarisk nogenlunde ordenligt. Men det er bare virkelig svært, at få to børn til, at samarbejde og agere naturligt, på samme tid. Især i et fotostudies kunstige og fremmede rammer. Jeg stressede,  børnene stressede og ærligt talt tror jeg også, at jeg fik stresset den stakkels, uskyldige fotograf lidt. Billederne blev på ingen måde noget, der egentlig falder i min smag – og det var virkelig svært, at udvælge nogen, hvor de begge så søde ud på samme tid. Dem var der nemlig ikke rigtigt nogle af.

Det eneste rigtigt fine ved fotograferingen var ungernes tøj. De var så vanvittigt nuttede i det, og jeg kan slet ikke vente med, at putte dem i det igen om tre uger – det er nemlig deres juletøj, bestilt hos yndlings webshoppen Kids-World.dk. De har en hel kategori med deres bud på juletøj til børnene, og det var ikke spor nemt, at vælge det helt rigtige. Jeg endte med, at vælge noget ud fra, at det skulle både være virkelig pænt, behageligt at have på og gerne kunne bruges ved mere end en lejlighed.

Juletøj

Hvis I gerne vil se nærmere på deres fine juletøj, så kan I finde det lige her:

Den blødeste sorte kjole med guldprikker // Hårbånd // Skjortebody med den perfekte pasform // Sorte rare bukser med baggy fit // Velour butterfly 

Julehygge i `hørmeren`var heldigvis et dejligt arrangement, som jeg virkelig satte pris på, at kunne være med til i år. Jeg havde det virkelig svært sidste år, da jeg måtte gå glip af så mange af de der stunder med Sille. Så jeg var nok den eneste af de deltagende forældre, der var jublende lykkelig og smilende, til trods for en kaotisk stemning, halvtrætte børn og lugten af prutter og makrelmadder.

Første december i år stod i kæmpe kontrast til samme dato sidste år – en dag jeg aldrig glemmer. Den vil jeg dele med jer en af de kommende dage, så snart Kalle giver sin mor frie hænder til lidt skriblerier igen.

// Camilla

* Børnenes juletøj er venligst sponsoreret af Kids-world.dk  

{ I kan også følge med på InstagramFacebook og Bloglovin`}

Skriv et svar