{ Tanker om det, at dele sine tanker, følelser og sit liv offentligt }

I næste uges Familie Journal (udkommer imorgen, mandag) kan I læse et interview med undertegnede. Må indrømme at jeg er ret spændt på, at se det endelige resultat af nogle hyggelige timers snak og fotografering, der foregik i vores hjem for en måned siden.

I den forbindelse kom jeg til, at tænke lidt over, hvorfor jeg egentlig sagde ja tak, da journalisten Jannie henvendte sig til mig. Hvorfor deler jeg så åbent ud af vores liv på de sociale medier? Hvad er grunden til, at jeg har et behov for, at blogge? Nu pønser jeg også på, at skrive en bog. Hvorfor er min lyst til, at dele vores historie så enorm?

Jeg har grublet, mærket efter aller inderst inde og grublet lidt mere, og nu tror jeg endelig, at jeg har svaret. Eller rettere: svarene, for der er to væsentlige faktorer i spil her.

Den første vigtige del af det er, at jeg igennem vores forløb, har haft brug for, at finde nogle andre familier vi kunne “spejle os i”. Nogle der måske havde oplevet nogle af de samme ting som os, tænkt de samme tanker og været igennem den samme følelsesmæssige rutschebanetur. Jeg har haft brug for, at læse nogle historier, der mindede om vores. For selvom vi har været omgivet af fantastiske mennesker hele vejen igennem – både familie, venner og det uvurderlige personale – så har det til tider føltes så enormt ensomt. For ligegyldigt hvor meget man prøver, så kan man bare ikke sætte sig ind i, hvordan det er. Heldigvis har vi haft seje Buster og hans forældre, der har gennemlevet deres livs mareridt paratelt med vores.

Men det der med, at finde den slags historier, det er altså ikke nemt. Så derfor besluttede jeg, at vores historie om Kalle’s kamp, den skulle deles. Deles så flest muligt mennesker har mulighed for, at finde os. Og på den baggrund besluttede jeg, at bloggen her skulle se dagens lys. Hvis blot en familie kan blive inspireret, føle sig mindre alene eller måske få håbet tilbage, så giver det mening for mig, at blive ved med, at dele. Jeg vil gerne nå så bredt ud som hovedet muligt, så det bliver nemmere, at finde vej til os – så jeg bliver ekstra glad, når I har lyst til, at dele mine skriv eller lave varme anbefalinger. Tak for jer ♥

Den anden grund er noget mere egoistisk. Det handler nemlig om alt det positive, det giver mig, når jeg deler åbent. På Instagram har jeg allerede tilbage fra min indlæggelse før Kalle’s fødsel, oplevet en helt ekstraordinær og virkelig rørerende og overvældende støtte. Det har hjulpet mig igennem mange svære stunder, at mærke den oprigtige hjertevarme fra både venner, bekendte og dem jeg aldrig har mødt i den virkelige verden. Det har betydet så meget! Bloggen startede jeg primært pga. lysten til, at “hjælpe andre”. Men det har vist sig, at det nok allermest er mig selv, mine skriblerier gavner. For mig er det blevet en fantastisk og terapeutisk måde, at få bearbejdet hele vores forløb på. Når jeg sidder og lader ordene flyde af sig selv, så dukker der tanker, minder og følelser op, som jeg ikke selv anede var gemt inderst inde. Og når først jeg har trykket “udgiv”, så føler jeg en lethed, som er en byrde blevet fjernet fra mine skuldre. Psykologhjælp på budget, om man vil 😉

Jeg bliver til tider spurgt, hvordan jeg har det med, at der er så megen information og så mange billeder af mine børn offentligt tilgængeligt. Både på bloggen og min Instagramprofil. Har jeg gjort mig nogle tanker om det? Naturligvis. Det vigtigste for mig er, at jeg aldrig deler noget, som jeg ikke ønsker de må se eller læse. Nu eller i fremtiden. Hver gang jeg skriver noget, der deles offentligt, spørger jeg mig selv: Hvordan har jeg det med, at mine børn og min mor læser dette? Hvad med mine børns kommende kammerater? Er de her ord nogle, jeg har lyst til, at skulle “stå til ansvar for” senere i livet?

Det online univers er mit frirum og min måde at føre dagbog på – og jeg håber inderligt, at begge mine børn en dag vil få glæde af, at læse og se alle disse glimt fra deres opvækst.

// Camilla

Pssst – I må meget gerne stille mig nogle spørgsmål i mit forrige skriv.

{ I kan også følge med på InstagramFacebook og Bloglovin`}