For en måned siden havde vi besøg af journalisten Jannie Lykke Øberg og fotografen Søren Lahmbert fra Familie Journal. En lidt kaotisk (I ved, den slags med to utålmodige unger og en halvstresset mor med præstationsangst), men super hyggelig formiddag, er nu blevet transformeret til et færdigt interview på side fire af denne uges udgave af Familie Journal.
I kan læse det online lige her – hvis I ikke lige køber den slags magasin. Personligt har jeg lige købt hele fire eksemplarer, der er jo nogle bedste- og oldeforældre, der har ventet lige så spændte, som jeg har.
Det har simpelthen været så god og hyggelig en oplevelse – Jannie og Søren er bare jordens rareste og mest tålmodige mennesker, der formåede at fange os på den helt rigtige måde. Sille spørger stadig til, om “pigen med den røde bluse og foto-Søren” snart kommer og leger “model” med os igen. I er i hvert fald meget velkomne.
Jeg håber vores fortælling kan nå ud til andre familier i samme situation (som jeg skrev lidt om her), og være med til, at sætte lidt fokus på alle de seje præmaturbørn og -forældre der findes ♥
// Camilla
{ I kan også følge med på Instagram, Facebook og Bloglovin`}
Hvor er det et fint interview! Jeg kom til at hyle flere gange – men af ren glæde over, at det er jer så velfortjent at skulle fejre jul sammen alle 4 😊 Jeg har fulgt dig på instagram og på bloggen, og I er simpelthen så seje! Håber I får en fantastisk jul 🌲
I dag da jeg fik et billede fra min drengs farmor, hvor han havde fortalt julemanden, at han var 3 år og ønskede sig en guitar, kom jeg til at hyle. De der små præmatur-unger er simpelthen så seje, og hvor er det fantastisk 😁❤