{ Det første, længe ventede møde mellem mine børn }

D. 10. december 2016 – dagen efter Sille og Kalle’s aller første møde, og faktisk det aller første billede af os alle fire sammen 🖤

Der gik små to måneder før, vores børn mødte hinanden første gang. Det var ikke et valg vi tog, men en nødvendighed grundet de særlige omstændigheder. D. 9. december 2016 betyder derfor noget helt særligt for mig. Det var en af de der små lykkestunder, der heldigvis også var mange af i de mørkeste måneder.

Men hvorfor kunne vores børn så egentlig først møde hinanden efter hele syv uger? Når man er indlagt på H56, den intensive neonatalafdeling på OUH, så er det der, de aller mest syge og skrøbelige små babyer ligger. Og på sådan en afdeling er det af særlig stor vigtighed, at minimere bakterier og smittefarer. De mindste infektioner kan få fatale konsekvenser. Derfor er der ingen adgang for børn, undtaget de indlagtes søskende. Og selv for søskende gælder det, at de kun har adgang, HVIS de har haft skoldkopper. Og vi var faktisk i tvivl om, hvorvidt Sille havde haft skoldkopper. Så først måtte vi have lavet en blodprøvekontrol – som ikke lige havde vores første prioritet i ugerne efter Kalle’s tidlige ankomst til verden. Så skulle vi afvente svar på prøven, der desværre viste, at det havde hun ikke haft. Vi besluttede straks, at få hende vaccineret mod skoldkopper, men der gik yderligere fire uger fra første vaccine, til hun måtte færdes på afdelingen.

Hvordan var det så, at vores børn ikke kunne møde hinanden? For mig var det rædselsfuldt. Da Sille jo kun var knapt to år på det tidspunkt, så besluttede vi, at undlade at fortælle hende, at Kalle var kommet til verden. Det ville have skabt alt for mange spørgsmål og unødige spekulationer for vores lille, gammelkloge pige. Men selvom jeg følte mig sikker på, at det var den helt rigtige beslutning, så følte jeg mig, som en forræder, hver eneste gang vi måtte lyve for hende. Hver gang hun ville kysse eller synge for lillebror i maven, måtte jeg troligt puste maven op og spille med på løgnen. Men værst af alt var det, at vi ikke på noget tidspunkt i de syv uger, kunne være sammen alle fire. Når Sille var med på sygehuset måtte vi hele tiden være splittet mellem hende og Kalle – altid var det et spørgsmål om, hvem er hos hvem, og altid være meget påpasselig med, hvad vi sagde i Sille’s påhør.

Havde vi haft muligheden, så havde vi ladet dem møde hinanden allerede efter nogle dage – men når jeg nu kigger tilbage, så var det nok meget godt, at Kalle var vokset til over dobbelt størrelse,  og var knapt så skrøbelig og sensitiv over for diverse stimuli – både for hans og hendes skyld.

Deres allerførste møde var simpelthen så fint, hyggeligt og overraskende naturligt. Jeg har lige genset den video, som Store S optog den dag ♥ Alle følelserne fra den dag vældede op i mig, og jeg kunne genkalde mig den enorme kærlighed og stolthed jeg  følte. Endelig kunne jeg føle mig hel for en stund. Det er ubeskriveligt hårdt, at skulle være splittet mellem sine børn konstant.

Sille opførte sig som om, at det var det mest naturlige i verden, at sådan en lillebror lå i en kuvøse, fyldt med ledninger og slanger. Hun spurgte nysgerrigt og kærligt ind til alle de ukendte ting, men heldigvis var hun for lille til, at forstå situationens alvor. Under hele vores indlæggelse har hun ikke været klar over, at Kalle var alvorligt syg – han skulle bare blive på sygehuset indtil, at han blev stor nok til, at komme hjem og lege.

I starten var hun lidt misundelig på Kalle, der havde hele TO FJERNSYN (respirator og skærm med overvågning) og måtte drikke sin mælk af sugerør (sonden). Dog synes hun også, at det var noget kedeligt tegnefilm, man kunne se i hans fjernsyn 😉

Spørg løs, hvis I har noget på hjertet. I kan også læse mit tidligere skriv, hvor jeg deler vores tanker og overvejelser i forhold til det, at have et indlagt barn med en søskende derhjemme.

// Camilla

{ I kan også følge med på InstagramFacebook og Bloglovin`}

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Follow