{ Skal vi egentlig have flere børn? Tør vi? }

Flere børn, gravid, camamamilla
Tykke maver fra dengang jeg ventede Sille 🖤

Når man har været kærester i mere end et par år, er i “den fødedygtige alder” og endnu ikke har børn, ja så falder samtalen evigt og altid på, hvorvidt det ikke snart er på tide, at sætte nogle børn i verden. Når man så har fået et barn, så er omverdenen åbenbart stadig meget optaget af, hvornår der mon kommer en mere. Og selvom der jo spørges i den bedste mening, så kan det ærlig talt være lidt trættende – faktisk til tider røvirriterende. Pardon my french. Og jeg kan slet ikke forestille mig, hvor hårdt det må være, at få netop de spørgsmål, hvis man rent faktisk gerne vil have børn, men det bare ikke er lykkedes endnu. Eller hvis man slet ikke ønsker, at blive forældre, men ikke har lyst til, at skulle forklare sig over for “Gud og hver mand”. Jeg kender i hvert fald flere par, der har haft det rigtig svært med sociale sammenkomster pga angsten for, at de endnu engang skulle udfrittes om deres planer for familieforøgelse. Eller værre endnu: de der sigende blikke eller ligefrem direkte kommentarer, hvis man som kvinde ser lidt træt ud, er lidt oppustet eller måske siger nej til et glas vin. Måske vi burde tænke os om en ekstra gang, før vi ytrer os om, hvorvidt andre mennesker skal have børn, og hvornår det rigtige tidspunkt er? 

Nu tog dette skriv en lidt anden drejning, end det jeg havde i tankerne, men nogle gange skribler ordene sig selv, når jeg sidder foran skærmen. Nu tilbage til det, som det egentlig skulle dreje sig om.

Flere gange er vi blevet spurgt, om vi skal have flere børn. Om vi tør. Og det korte svar på det er et kæmpe stort rungende NEJ. Men det er andre årsager, end dem I nok lige regner med. Allerede da jeg blev gravid med Kalle vidste vi, at det skulle være vores sidste barn (dog har Store S indrømmet, at han havde planer om, at overtale mig til en efternøler 😉). Og den beslutning er der to grunde til. Den mest basale er, at vi ikke havde, eller har, noget brændende ønske om, at få mere end to børn. Og den vigtigste faktor er, at vi er bange for, at min krop ikke vil kunne klare endnu en graviditet. Jeg har under begge mine graviditeter haft massiv bækkenløsning helt fra start, og selv her 15 måneder efter Kalle’s fødsel, plages jeg dagligt af smerter i bækken og mit haleben. Min fysioterapeut har også frarådet mig, at få flere børn, da hun mener, der er en stor risiko for, at jeg ender med, at blive kronisk fysisk handicappet af det. Måske endda ende med, at skulle sidde i kørestol i flere år. Og det er altså ikke en skæbne, der tiltaler mig. Så selvom vi skulle få en altoverskyggende lyst til, at udvide familien med et ekstra medlem, så ville svaret stadig være nej. For jeg vil hellere være en glad og god mor for to børn, end en smerteplaget, immobil og bitter mor til tre.

Så når vi siger nej til, at vi skal have flere børn, så handler det altså ikke om Kalle og alt det hans alt for tidlige fødsel har bragt med sig af udfordringer. Det har uden sammenligning været vores livs største udfordring, men det har ikke afskrækket os. For vores hjerner er heldigvis også sådan indrettede, at vi slet ikke kan forestille os, at sådan en skæbne kan ramme den samme familie to gange. Naivt? Måske. En dejlig tilgang til livet? Oh yes ♥

// Camilla

{ I kan også følge med på InstagramFacebook og Bloglovin`}

2 comments / Add your comment below

  1. Virkelig godt skrevet! Og er så enig med det du skriver i starten! Asger er kun 1 år, og vi har allerede i over 6 måneder fået spørgsmål på en 3’er, det har været lettere trættende at skulle give en forklaring på nej eller måske. For ærligt ved vi det ikke selv endnu – det kan være ønsket kommer en dag, men lige nu nej! Jeg ved ikke om jeg ville kunne overskue flere børn – jeg ELSKER mine børn, men jeg vil også være den bedste mor for dem. Og det ved jeg ærligt ikke om jeg ville være med flere børn ved min side. Det lyder så hårdt, og folk kan blive lidt stødt over det, men det er ikke negativt ment. Det er bare et ønske om at kunne gøre det bedst muligt, og om det så er med 2 eller 3 børn må tiden vise 😅

  2. FANTASTISK skriv, som belyser det ofte stillede spørgsmål, rigtig fint! -for hvor kan det være trættende, og for nogle et ret intimt spørgsmål.
    Tak Camilla ❤

Skriv et svar