{ Den månedlige kontrol på OUH // Vægtøgning og vuggestueplaner }

I tirsdags var vi til den månedlige kontrol i børneambulatoriet på OUH, hvor Kalle bliver tilset af både en lungelæge og en af vores kontaktlæger fra neonatalafdelingen. På mange måder er det månedens højdepunkt, da vi altid er lidt spændte på, hvordan de synes det går med ham.

Ved tirsdagens kontrol var der især to vigtige ting, som vi skulle have styr på. Vigtigst af alt, så var der det der med Kalle’s vækst. Som I kunne læse i mit skriv lige her, så har han de sidste mange måneder tabt sig, og kun vokset minimalt i længden. Men, som vi havde på fornemmelsen, så er han endelig vokset lidt. En vægtøgning på hele 300 gram og 1,5 cm i længden (på en måned). Så nu er Kalle 15 måneder gammel, 7750 gram og 69,5 cm lang.

Endelig med lidt fylde i kinderne igen

Den anden ting, som jeg havde brug for, at få drøftet var, den der eventuelle vuggestuestart. Aller tidligst til april 2018 var den udmelding vi fik, da vi sidst spurgte ind til det. Men pludselig er april ikke så langt ude i fremtiden mere, og jeg følte mig ikke overbevist om, at Kalle ville være klar til vuggestuens udfordringer allerede der. Og de tanker var vores kontaktlæger helt enige i. Så som tingene er aktuelt, så starter Kalle aller tidligst i vuggestue til oktober, måske endda først til april 2019. Det må tiden, og Kalle’s lunger, vise. Jeg må nok indrømme, at tanken om, at der måske er mere end et år til, at jeg kan starte på job igen, gør mig en anelse klaustrofobisk. For selvom Kalle er den dejligste dreng i verden, så trænger jeg virkelig til noget andet indhold i min hverdag også.

Vi var for første gang ikke på besøg hos hverken vores fighterven Buster eller på “vores” afdeling, da Kalle var, og stadig er, lidt småsyg. Håber der kan blive mulighed for begge dele på mandag i stedet.

På mandag skal vi nemlig først på OUH til en udvidet hørescreening (der forhåbenlig viser en perfekt hørelse, så vi kan blive afsluttet i høreklinikken), og derefter kører vi direkte til Skejby til en døgnindlæggelse på Respirationscenteret. Vi er virkelig spændte på, hvad alle deres målinger mon viser. Vi krydser fingre for, at vi får lov til, at trappe yderligere ud af optiflow/c-pap, og får lavet nogle gode aftaler for de kommende måneders behandling.

Januar måned er hård, at komme igennem i år synes jeg. Jeg er fuldstændig udkørt, træt og har ikke lyst til andet end, at gemme mig under dynen til det igen bliver forår. Heldigvis skal jeg på spaweekend sammen med Den Feminine Ferieklub fra imorgen til søndag, så jeg håber det giver lidt fornyet energi og plus på overskudskontoen.

// Camilla

{ I kan også følge med på InstagramFacebook og Bloglovin`}

1 comment / Add your comment below

  1. Kender godt det med at det kan virke uoverskueligt at gå hjemme med sit syge barn :/ går selv hjemme på 3. år med mit bpd barn 😐

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Follow