{ Disney’s Coco // Spiloppen og mor anmelder }

Coco, Disneys coco, biografen, biograf med treårig, 3 år og i biografen, biograf med børn
Disney’s Coco er en rigtig fin lille perle, der egner sig perfekt til en tur i biffen med ungerne

Igår var Spiloppen og jeg på “pigetur”, mens mormor passede Kalle. Vi prøver så vidt muligt, at give hende lidt alene tid med os, da vi kan mærke, at hun har ekstra meget brug for os lige nu. Som jeg skriblede lidt om lige her, så er det nogle gangs svært, at være en treårig Spilop, med en syg lillebror.

Men nu tilbage til det, som dette skriv egentlig skal handle om – nemlig vores pigetur og anmeldelse af Disney’s nyeste skud på stammen, Coco.

Sille havde fået lov til, at bestemme dagens program, der derfor kom til, at bestå af en tur på cafe, hvor vi fik nachos og æblemost, efterfulgt af hendes aller første tur i biografen. Efter vores yderst vellykkede oplevelse med Frost og symfoniorkesteret, så var jeg slet ikke i tvivl om, at hun nu er nået en alder, hvor hun sagtens evner, at sidde stille og holde fokus på en hel film i biografsalens mørke. Og det viste sig da også, at biografgængeri er en de discipliner, som hun mestrer til fulde. Endelig en partner in crime til mig, der ofte har lidt svært ved, at finde andre der gider, at se tegnefilm i biografen 😉

Coco, Disneys coco, biografen, biograf med treårig, 3 år og i biografen, biograf med børn
Der blev guffet løs af både popcorn og bland-selv-snolder, naturligvis. Det hører sig ligesom til, ikk’?

Hvis I endnu ikke har hørt om Coco, kan I læse mere og se en trailer lige her.

Nå, men hvad synes vi så om filmen? I følge Spiloppen var den “Skide go’. Sød. Lidt uhyggelig, men ikke for meget. Der var mange god sange.” Og til mit spørgsmål om, hvad det aller bedste ved filmen var, svarede hun: “Jeg synes, at det hele var det bedste, mor”. Jeg havde faktisk været lidt i tvivl om, hvorvidt hun var gammel nok til, at se den. Om den mon var for voldsom, og om hun kunne forstå handlingen. Filmens tema omhandler familiebånd og værdier, døden og om at følge sine drømme. Jeg kunne høre på Sille’s spørgsmål efterfølgende, at der var en del ting, som hun havde lidt svært ved, at forstå. For at forstå filmen helt, skal man nok være et par år ældre. Men ikke desto mindre, så synes hun, at Coco var en fantastisk film – og vi har snakket om den mange gange idag. Hun glæder sig meget til, at vi kan se den igen herhjemme i fjernsynet…

Og det samme gør jeg. Som den ægte Disneyfan jeg er, så havde jeg glædet mig meget til, at se Coco – der jo i følge alle anmelderne angiveligt skulle være et mesterværk. Måske endda Disneys bedste til dato. Det synes jeg dog ikke helt, at den levede op til. MEN, den var en virkelig fin lille perle, fyldt med hjertevarme og tankevækkende, relevante temaer – som også har givet anledning til en del tanker idag. Jeg var fanget af det smukke og farverige univers fra start til slut, og var begejstret for, at få et fint, lille indblik i den mexicanske kultur også. Coco er fyldt med elskelige karakterer – især hovedpersonen Miguel og skelettet Hector vandt mit hjerte.  Nu vil jeg ikke spoile slutningen, men indrømmer da gerne, at jeg måtte fælde en tåre eller to.

I vanlige Disney Pixar stil er her også tale om en film, der kan ses af både børn og voksne. En perfekt film, hvis I har lyst til en familietur i biografen. De varmeste anbefalinger fra både en treårig Spilop og en 32 årig mor.

// Camilla

Coco, Disneys coco, biografen, biograf med treårig, 3 år og i biografen, biograf med børn

 

{ I kan også følge med på InstagramFacebook og Bloglovin`}

Skriv et svar