{ Dansk Præmatur Forening // Forsidemodeller }

Præmatur forening, dansk Præmatur forening, præmatur, ekstremt præmatur, BPD, BPD lunger,

Da jeg ryddede op i alle skabene på Kalle’s værelse igår, fandt jeg majudgaven af LIVSBLADET fra sidste år. Kan I mon se, hvem det er, det giver den som forsidemodeller? 😉 Jeg blev så glad, da jeg så billedet igen. Det er nemlig et af mine absolut favoritter fra vores indlæggelse. Nok egentlig et af mine favoritbilleder nogensinde. Det rummer et af de bedste minder, og en masse varme og overvældende følelser. Det har jeg faktisk skriblet lidt om lige her, hvis I er nysgerrige på den fortælling.

LIVSBLADET er Dansk Præmatur Forenings medlemsblad, der bliver udgivet tre gange årligt. Der er alt fra personlige beretninger, fagfolk, ny forskning til noget om hjælpemidler. Hvis I er præmaturforældre eller pårørende, kan jeg på det varmeste anbefale jer, at blive medlem af Dansk Præmatur Forening – om ikke andet så for, at støtte det store og vigtige stykke arbejde de laver.

De har også to Facebooksider, som man kan blive medlem af, hvor der er masser af støtte, vidensdeling og udveksling af erfarimger: Dansk Præmatur Forening og Præmatur Nyheder. Hvis I har et barn, der er født ekstremt præmatur, så findes der også en rigtig god gruppe, der hedder Ekstremt For Tidligt Fødte. Og en sidste varm anbefaling skal gå til Præmatursundhedsplejerske, der både kan hjælpe med rådgivning, og deler masser af interessant og relevant viden om præmatur børn.

Faktisk brygger jeg også på et skriv til LIVSBLADET, men det er som om, at jeg ikke rigtigt kan beslutte mig for, hvilken del af vores lange forløb, der ville mest mening at dele. For jeg må sande, at hvis jeg skal skrive det hele ned, så skal jeg vist bruge alle siderne i bladet.

Det blev lige til en masse præmaturtips herfra. Mon nogle jer der læser med, overhovedet selv har børn der er født for tidligt? Eller hvorfor følger I med her? Det kunne være hyggeligt, hvis I vil skrive et par linjer om jer selv i kommentarfeltet.

// Camilla

{ I kan også følge med på InstagramFacebook og Bloglovin`}

8 comments / Add your comment below

  1. Kære Camilla

    Alvas tidlige ankomst kom totalt bag på os, jeg var på ingen måder forberedt på fødslen, og da slet ikke på håndtering af et præmatur barn.
    Alvas 2150g blegner jo noget, ved siden af Kalles tre-ciftede tal.
    Vi havde en god og tryg oplevelse, trods indlæggelse på neonatal og en opstilling til sådan en lille sart størrelse, derfor er vores forløb vand ift Kalles kamp og start på livet.
    Da vi var blevet udskrevet om fredagen, skulle vi til en kontrol vejning om mandagen. Vi sad længe og ventede på svar fra blodprøverne, tiden var lang og Alva faldt til sidst i søvn på min mave. Jeg kiggede ud mod vinduet, og der lå dig og Kalle❤ Jeg så jer ligge der på forsiden, ligesom Alva lå hos mig, og SÅ ramte det mig. Nu fattede jeg endelig en lille, bitte bid af jeres totalt forandrede verden. Det betød meget, eller det betyder meget!
    Jeg elsker at følge dig, og det er der utallige grunde til. Jeg beundrer dig ubeskriveligt meget, for din optimisme, jeg er helt sikker på at det er den, der har hjulpet Kalle så godt på vej.

    Før læste jeg dine skriv med en klump i maven, nu læser jeg dem med skuldrende nede og et stort smil, for nu viser Kalle rigtig hvad han er lavet af… jeres ægte Supermand! ❤

  2. Vores datter er født en måned før tid – men vi oplevede stort set ingen forståelse udefra fordi hun var stor nok og “kun” skulle ligge på varmepude i 10 dage. Jeg endte med en voldsom fødselsdepression som tog 4 år at komme over grundet hendes tidlige fødsel. Min “normale” mødregruppe forstod mig overhovedet ikke, men da vi kom i en præmatur mødregruppe blev alle mine tanker gjort til skamme og vi fik hjælp. I dag har vi den dejligste datter på snart 7 år, som heldigvis kun har fået lidt udtaleproblemer og ikke kan klarer mange mennesker og støj grundet hendes for tidlige fødsel. Jeg har SÅ meget lykke over at følge jer og synes Kalle og ikke mindst i andre 3 er helt fantastiske mennesker ❤️

  3. Jeg læser med.
    Min dreng kom til verden 3. juni sidste år, og overtog, hvad jeg har forstået på et af dine tidligere skriv, Kalles vinduesplads på rød afdeling.
    Timerne var mange med en telefon i hånden, mens jeg lå med ham på brystet, eller sad ved siden af, mens han enten genfandt kræfterne en af de gange han kom i respirator, eller skulle vænne sig til c-pappen – så jeg fik installeret instagram og fik søgt på præmatur, og faldt over Kalle, og jeres familie.
    Siden da har jeg fulgt lidt med. Vores forløb har været ret ukompliceret, men det har alligevel været rart at læse nogle af dine tanker, overvejelser mv, da det har sat egne refleksioner i gang også. Jeg kan huske jeg beundrede dig, at du kunne smile efter så mange måneder.
    Og så er det bare en sejr når der er fremskridt, selvfølgelig med min egen, men i den grad også andres små fightere, og dét elsker jeg at læse om.

  4. Jeg læser også med – med stor glæde 🤗🌸
    Jeg fødte lille William i uge 36+5, og under vores indlæggelse på OUH stødte jeg på dig en morgen, da du skulle hente mad.. Og ja det var starten på mit “følg” af dig ☺️ Jeg elsker at læse om dine små beretninger om seje Kalle, og jeres skønne familie.
    Vores William fik desværre kun 5 måneder i denne verden pga en ond sygdom, men han sidder og holder øje med hans storesøster og lillebror oppe fra hans nye hjem 💙

  5. Kære Camilla,

    Jeg husker også tydeligt det blad og den forside, fordi det var det allerførste LIVSBLADET jeg stødte på, da jeg en dag traskede ud i forældrestuen på afdelingen, hvor de lå. Sidenhen har jeg læst et par flere og også selv bidraget med billeder og artikler. Dog synes jeg oftest, det har en lidt ærgerlig vinkel, da mange af historierne er – ikke skræmmehistorier – men beretninger der satte endnu flere scenarier og tanker igang i hovedet, end jeg havde i forvejen, da vi var indlagt. Kan du følge mig?

    Hilsen Nina

  6. Jeg er gået over tiden med begge mine børn, men jeg læser med , fordi du skriver så medlevende og possivt. I er en sej lille familie, fortsat god vind.

  7. Jeg begyndte at læse med da jeg var i uge 32 og lige var blevet sygemeldt med strenge ordrer på at ligge ned pga blødning i graviditeten med vores yngste. Han blev født i uge 34, og vi tilbragte 2-3 uger på neonental fordi han døjede med apnøer og skulle lære at spise. Han er nu en måned og har det så fint 🙂
    Jeg holder rigtig meget af din blog og den hjalp mig da jeg lå i uge 32 med angst for at føde for tidligt og sorg over ikke at kunne være der for vores ældste. Jeres rejse har været så meget voldsommere end vores, men viste mig på allerfineste vis at selv med et hårdt udgangspunkt kan det hele ende godt alligevel, og det trængte jeg virkelig til at forstå der i uge 32.. jeg ønsker for jer og Kalle alt det allerbedste, og glæder mig til at læse med fremover 🙂

  8. Jeg læser med for et indblik i en situation, vi måske selv i større eller mindre grad kommer til at befinde os i. Er gravid i uge 21 med tvillinger, hvor den ene har manglet fostervand siden uge 14 og nu skyldes en ny blødning nok en ganske lille løsning fra moderkagen. Jeg holder mig i ro hjemme i god kontakt med dygtige læger og skal om få uger have samtalen om lungemodnene, hvor meget de må gøre osv.
    Det er både rørende og lidt hårdt at læse med, men giver også et vigtigt håb om at en endog meget svær situation kan ende godt.
    De bedste tanker til jeres familie.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Follow