{ Sommerland Sjælland, Spilopper og skoldkopper }

Sommerland Sjælland

// Sponsoreret indhold * //

Sidste weekend bød på en stor oplevelse – endnu en “første gang” for vores lille familie. Vi var nemlig på vores aller første rigtige familietur med overnatning, bare os fire. Vi havde frasagt os overvågning af Kalle, og så drog vi afsted til Sommerland Sjælland, hvor der blev tilbragt to dage i Sommerlandet og en overnatning i en af deres hytter. Det var en tur, som vi alle havde set meget frem til, så det var ikke uden ekstra ærgelse, da Kalle fik udbrud af skoldkopper i ugen op til vores planlagte tur.

Mod al forventning, så var Kalle heldigvis ikke synderlig plaget skoldkopperne. Faktisk var han mest dårlig i ugen op til, at skoldkopperne brød frem. Det var som om, at der kom lidt ro på derefter. Derfor vurderede vi også, at vi ville tage afsted på trods af skoldkopper. Men jeg må da indrømme, at da Sille kastede op i bilen, da vi var lidt over halvvejs på vores 3 timers lange køretur fra det Vestjyske til Odsherred, der begyndte jeg, at tvivle lidt på, om det overhovedet ville blive en hyggelig tur.

Spoiler: Det blev simpelthen sådan nogle gode dage, trods alt.

Læs med videre, hvis I vil vide mere om Sommerland Sjælland, deres hytter, hvordan Spilopperne reagerede på deres første møde med en forlystelsespark og hvad deres forældre egentlig mente om sådan en tur.

Sommerland Sjælland

Sommerland Sjælland

Området, hvor hytterne ligger, har den fineste placering. Man kommer dertil af en lang, utrafikeret grusvej, og ganske uforstyrret ligger de små hytter, så man er ganske tryg ved, at slippe børnene løs. Og blot fem minutters gang fra hytterne, finder man indgangen til Sommerland Sjælland. Og I kan tro, at al sygdom og træthed forsvandt for en stund hos Sille, da hun fik øje på det enorme vandland, som man kunne se fra vores hytte. Hun overså da heller ikke, at der er en fin, lille legeplads placeret mellem hytterne.

Vi startede ud med, at få lidt frokost i Western området, Silver City, hvorefter vi begav os lidt rundt i den smukke park. Og smukt, det er der virkelig. Selvom det er en forlystelsespark, så få man samme tid fornemmelsen af, at man befinder sig i et åndehul i naturen. Det skyldes nok de mange velduftende blomster, grønne områder, den smukke sø og de mange store træer. Og så var parken virkelig pæn, ren og velholdt. Sille fik prøvet et par af forlystelserne, men den lange køretur, den stegende varme (30 grader og høj sol) og så det faktum, at begge Spilopper var halvsløje gjorde, at vi ret hurtigt besluttede, at bruge resten af dagen i Den Blå Lagune.

Sommerland Sjælland

Det kæmpe store vandland var lige det, vi alle trængte til. Der blev plasket, prøvet vandrutschebaner og grinet i stor stil. Kalle var lidt tilbageholdende til en start, men til sidst kunne han slet ikke få nok af det dejligt kølige vand. Der kunne vi have brugt en hel dag, hvis det ikke var for de absurd mange mennesker der var der. Men det må man jo forvente, når man kommer en lørdag, hvor sommervejret viser sig fra sin pæneste side. Hvis vi boede lidt tættere på Sommerland Sjælland, så ville vi helt sikkert tage derhen i hverdagene, blot for at benytte vandlandet. Det var virkelig fint, og med noget for både de aller mindste, men også de vildeste vovehalse.

Da vi alle var godt trætte, besluttede vi, at indtage aftensmaden i vores hytte. Ret genialt, at der i parken findes et pizzahouse.

Sommerland Sjælland

Efter en god nats søvn – kun afbrudt af en enkelt opvågning, da Sille faldt ud af sin seng – var alle spor af træthed og sygdom forvundet, som dug for solen. Morgenmaden, som vi indtog inde i parken, med den smukkeste udsigt over søen, var inkluderet i hyttens pris. Dejlig nemt, at vi ikke selv skulle medbringe mad hjemmefra, når nu det kun var et enkelt døgn vi var afsted.

Sommerland Sjælland
Rundt omkring i parken var der forskellige interaktive ting, som man kunne aktivere via en SMS. Sille og far fik megen tid til, at gå med, at affyre kanonerne på det fine sørøverskib i søen

Med fornyet energi og fyldte maver var vi klar til, at udforske Sommerlandets mange forlystelser rigtigt. Vi valgte, at dagen skulle foregå fuldstændigt i børnenes tempo og på deres præmisser, og det nød de virkelig begge to. Dog var moderen her, med hang til vilde karusseler og i særdeleshed rutschebaner, nødt til, at tage en enkelt tur i Vildkatten.

Dagens allerstørste hit var helt sikkert MiniLegelandet, hvor vi kunne have fået flere dage til, at gå. Der er simpelhen så mange sjove forlystelser, som er helt perfekte for de mindste børn. Og det bedste af det hele var, at opdage, hvor meget Kalle fik ud af, at være med. Da han først havde stiftet bekendtskab med sin første forlystelse (se billedet først i dette skriv), så var han ikke til, at styre. Han pegede ivrigt på alt det, som han gerne ville prøve – og fik han ikke lov, så kan I tro, at han skældte os ud. At opleve hans gå-på-mod og nysgerrighed, det rører os så dybt. Faktisk havde vi været lidt i tvivl om, hvorvidt han ville synes, at sommerlandet var sjovt.

Sommerland Sjælland

Sommerland Sjælland

Sille nød virkelig, at der var så mange forlystelser, som hun kunne prøve på egen hånd. Man kunne tydeligt se, at hendes selvtillid voksede i takt med, at hun erfarede, at hun faktisk er ret modig.

Sommerland Sjælland

Sommerland Sjælland

I westernbyen hittede især de mekaniske heste hos begge Spilopper, og så var Sille ikke til, at skyde igennem, da hun havde gravet guld nok til, at få det lavet om til en medalje. Da vi på vejen hjem spurgte hende om, hvad det bedste ved turen havde været, svarede hun: Vores hytte, vandruchebanerne, at få en medalje, at blive malet i ansigtet og at prøve Vildbassen sammen med mor.

Både Store S og jeg var enige om, at både Sommerlandet og hytten levede fuldt ud op til vores forventninger. Parken var, trods sin enorme størrelse og mange forlystelser og aktiviteter, nem og overskuelig, at færdes i. Helt perfekt til familier med små børn. Maden var okay, men heller ikke mere end det. Prisen for en overnatning for os fire, inkl. indgang til parken i to dage og morgenmad, ville være 1616 kr. En helt fair og overkommelig pris. Men alt det kan I læse mere om, når jeg snart deler mere om vores oplevelse på Momster Travel bloggen.

Sommerland Sjælland

Tak for en skøn oplevelse Sommerland Sjælland – det er bestemt ikke sidste gang, at vi har været på besøg hos jer. Næste gang tror jeg dog, at vi snupper to overnatninger i stedet.

// Camilla

* Ophold, entre til parken og mad på turen er venligst sponsoreret af Sommerland Sjælland, der har inviteret vores lille familie. Jeg modtager ingen betaling for dette samarbejde. Som altid er ordene og holdningerne mine egne.

{ I kan også følge med på InstagramFacebook og Bloglovin`}

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Follow