{ Gæstebogen // Mirakler er til for dem, der tror på det // Hjalte, født uge 26 }

Født uge 26, præmatur, ekstremt præmatur, født for tidligt, præmatur hjerne, præmatur scanning af hjerne, hjerneskade præmatur

Det er efterhånden ved, at være længe siden, der er blevet skriblet lidt i Gæstebogen. Men nu har jeg igen en række personlige og rørende fortællinger klar, og det kan I roligt glæde jer til.

Min navnesøster Camilla er mor til to drenge. Den ene af dem er fighteren Hjalte, der er født i uge 26. Dette skriv rammer mig især fordi, at jeg levende tænker tilbage på de gange, hvor vi har holdt vejret, mens lægerne har scannet Kalle’s hjerne. Den besked Camilla og hendes mand fik, er netop den, som vi frygtede aller mest.

* * * * * * * * * *

Mirakler er til for dem der tror på det!

Først kæmpe stor tak til Camilla for, at vores historie må være en del af denne blog med alle de skønne historier. Jeg finder så stor glæde i, at læse med om seje Kalle og jeres familie, og dernæst er det fantastisk, at læse om de andre små fightere, der gæster bloggen.

Inden jeg vil forsøge, at koge vores værste mareridt ned til et lille skriv, vil jeg lige introducere os. Vi er en familie på 4 – mor, far, storebror W på 7 år og lille Hjalte på 4. Hjalte kom til verden søndag den 1. december 2013 i uge 26. Med hans 36 cm og 1000 gram havde han en pæn størrelse, sagde de kloge, hvilket skulle være til hans fordel. Vi synes han var ubeskrivelig lille, men han klarede det over alt forventning de første mange døgn, men…

Onsdag den 4. december skulle Hjalte have lavet den helt almindelige rutine scanning af hovedet. Vi var bekymrede, men vi fik indtrykket af, at det skulle vi ikke være – der var ofte ikke noget galt, de skulle bare lige tjekke det.
Om aftenen kommer vi op til Hjalte, hvor vi efterspørger resultat af scanningen. Natsygeplejersken går ind for at tjekke… der går lang tid, så kommer hun tilbage og siger deres system lige driller, så hun kan ikke se det. Samme besked venter os næste dag, indtil vi om fredagen den 6. december skal have stuegang med vores kontaktlæge.

Jeg kan huske hun kommer ind og går i gang med, at kigge på Hjalte. Vi spørger hende til scanningen, og hun siger blot ”lad os lige tage stuegang først, så kan vi lige sætte os og snakke om det andet bagefter”. Efter denne sætning hørte jeg ikke mere af, hvad der skete til stuegang.

Født uge 26, præmatur, ekstremt præmatur, født for tidligt, præmatur hjerne, præmatur scanning af hjerne, hjerneskade præmatur

Vi går ind i et lille bitte samtalerum, og lægen begynder ”Grunden til, at vi scanner er for, at tjekke om der skulle være nogle blødninger i hjernen. Der findes små hjerneblødninger, 1. og 2. grads, og så findes der de store 3. og 4. grads… desværre er Hjaltes en af de helt store.”

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal beskrive, hvad der skete her!! Jeg udbryder ”NEJ”, og kigger på min mand, som holder min hånd, og så bryder jeg helt sammen. Fra dette sekund ændrede hele vores verden sig. Vores lille fighter, som var så sej, synes pludselig at være et helt andet lille væsen. Ingen kunne forklare, hvad der ville komme til at ske. Måske blev han multihandicappet, måske helt spastisk og måske bare noget ADHD eller indlæringsvanskeligheder. ”I må blot vente og se – de første tegn vil ofte vise sig ved 2 års alderen”. Denne kommentar var alt hvad vi kunne læne os op ad.

Vi kunne ikke finde nogen form for ro, og søgte nettet tyndt for, at finde en historie der mindede om Hjaltes. Kunne vi bare finde et håb, at holde os til.

Det eneste vi kunne se, når vi kiggede ind i kuvøsen, var blot vores lille mand, som lå der helt hjælpeløs og måske fik han slet ikke det liv, som han havde fortjent. Tanken om, hvorvidt det var bedre for ham ikke at overleve kom forbi, og fik også overtalt os til, at tro på det nogle dage. Alle tankerne for, hvordan hans begravelse skulle finde sted, hvilken sang der skulle spilles i kirken osv., blev blandet med håbet om, at han var verdens største fighter, der skulle bevise noget andet!

Vi befandt os i en situation, hvor alt føltes fuldstændig uretfærdigt. Ingen kunne trøste os eller give os ro – selvom vores dejlige familier gjorde en stor indsats. Det eneste vi søgte var, et svar om Hjaltes fremtidsudsigter og dette kunne ingen give os!

Vi startede i terapi hos hospitals psykologen, som hjalp os en del. Hun kunne dog ikke tage vores smerte og kunne blot fortælle os, at den værste form for totur et menneske kan blive udsat for er uvished – og her sad vi så!

Født uge 26, præmatur, ekstremt præmatur, født for tidligt, præmatur hjerne, præmatur scanning af hjerne, hjerneskade præmatur

Flere måneder senere, efter udskrivelsen blev Hjalte MR scannet, og scanningen bekræftede, at en del af han lille hjerne var død, men at han havde bedre fremtidsudsigter end først antaget.
Hjalte er i dag den dejligste dreng, der har kæmpet sig igennem hver eneste udfordring, han har haft på vejen… og det er ikke så lidt! Hjalte har på trods af 7 gange narkose, adskillige infektioner, blodtransfusioner og indlæggelser, operationer, kognitive udfordringer, sensitivitet, høretab, motoriske udfordringer, dårligt immunforsvar og meget mere, blot kæmpet sig igennem det – uden at pylre og uden at vide, at det ikke er en ”helt normal” start på livet. Han er den sejeste jeg kender, fuldstændig helt perfekt og vores lille Mirakel!

Jeg vil ønske denne historie kan hjælpe, hvem der end må læse med. Det gør ikke tingene nemmere, at høre om andre, men det giver håb og vilje til at kæmpe videre selv! Hele dette forløb har kostet en årelang depression og mange andre følger – men vi er kun blevet endnu stærkere!

Født uge 26, præmatur, ekstremt præmatur, født for tidligt, præmatur hjerne, præmatur scanning af hjerne, hjerneskade præmatur

* * * * * * * * * *

Har du lyst til, at dele din fortælling i min Gæstebog? Så send mig meget gerne en mail 

// Camilla

{ I kan også følge med på InstagramFacebook og Bloglovin`}

2 comments / Add your comment below

  1. Hold da op, hvor blev jeg rørt af at læse denne historie! Jeg synes du er så sej, at du stadig står oprejst efter alt det som I har været i gennem ❤️
    Kæmpe kram og tak for god læsning ☺️
    Vh. Julie

    1. Tak for de søde ord Julie ❤️
      Vejen hertil har ikke været nem, men den har været det hele værd! …
      og vi har bestemt ikke stået oprejst hele vejen igennem – vi har måtte samle hinanden op fra nogle dybe sorte huller ind imellem.
      Jeg tror en hver tidlig fødsel sætter sit præg på familien der går det igennem, men langt de fleste kommer stærkere ud på den anden side.

      Vores lille mirakel og hans storebror har i hvertfald givet os mod til at kæmpe videre på selv den mørkeste dag ❤️

      Vh. Camilla

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.