{ Verdens sejeste Kalle – nu uden respiratorisk udstyr }

Egentlig er jeg tilhænger af, at trække spændingen og bruge en masse ord til, at lede op til mit egentlige budskab. Men lige idag vil jeg gøre en undtagelse, for jeg kan simpelthen ikke holde de her ord inde længere:

KALLE ER IDAG BLEVET ERKLÆRET FRI FOR ALT RESPIRATORISK UDSTYR!

Ja sgu! I læste rigtigt. Det er en fuldstændig og helt igennem fantastisk følelse. Sidste år i maj måned var vi bange for, at han aldrig kom til, at trække vejret uden hjælp fra en respirator. Og nu, så klarer han det helt uden hjælp. Det er næsten ikke til, at forstå, at det er virkeligt.

Som I nok kan gætte, så gik det godt til kontrolindlæggelsen på Respirationscenteret. Virkelig godt altså! Faktisk har vi aldrig før oplevet, at Kalle har haft SÅ flotte værdier – ikke engang med c-pap på. Så der var ingen tvivl at spore hos lægen til morgenens stuegang, da hun uden at blinke kunne meddele os, at Kalle nu ikke længere har brug for sin c-pap.

Vi er så jublende lykkelige, overvældede og helt igennem udmattede. Denne uge har været hård på mange måder, og imorgen venter Kalle’s fest, vores fest, livets fest. Så alt det, som jeg gerne vil dele med Jer, må vente til efter weekenden, hvor jeg vil lave et skriv om indlæggelsen, de aftaler der er lavet og hvad vi forventer af det næste halve år. Hvis I har nogle spørgsmål, så smid dem gerne i kommentarfeltet – så besvarer jeg dem efter bedste evne.

// Camilla

{ I kan også følge med på Instagram, Facebook og Bloglovin`}

4 comments / Add your comment below

  1. Hvor er jeg bare helt vildt glad på jeres vegne. Det er såååå stort og Kalle er virkelig bare sej.. 💙👏🏼

  2. Ingen spørgsmål – bare et kæmpe tillykke til jer alle med at være nået så langt. Hvor er det dejligt for jer – og hvor er I seje 😍

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Follow