{ Kærlighed til bøger // At give læselysten videre til sine børn }

Grisen der ville danse ballet, isabel Søndergaard, højtlæsning, læsehest, børnebog, børnebøger, bøger til børn, gode højtlæsningsbøger, gode børnebøger, bøger 3-5 år

// Sponsoreret indhold*  //

Min store kærlighed til ord – både de talte og de skrevne – har været en del af mig så længe, at jeg fristes til, at sige, at den har været der altid.

Før jeg selv kunne læse eller skrive sugede jeg alle de historier til mig, som jeg overhovedet kunne lokke de voksne omkring mig til, at læse. Og når de voksne talte, sad jeg stille og lyttede til alle deres mange ord. Smagte på dem, lagrede dem og digtede mine egne små eventyr.

Og da jeg først lærte, at læse, så kunne jeg næsten ikke få næsen ud af bøgerne igen. Jeg blev til en rigtig læsehest, som folk omkring mig ofte påpegede. Min mor måtte lave regler for, hvor længe jeg måtte læse om aftenen, så jeg fik min nattesøvn. Og skolens bibliotikar kunne næsten ikke finde nogle bøger, som jeg endnu ikke havde læst. You get the picture, right?

Og jeg elsker stadig, at læse. Desværre synes jeg ikke, at tiden rigtigt har været til det, siden jeg blev mor. Til gengæld er jeg begyndt, at høre lydbøger i massevis, hvilket faktisk tilfredsstiller min læselyst en smule. Måske I kunne tænke Jer et lille skriv med anbefalinger af mine favorit lydbøger?

Min kærlighed til ord og bøger forsøger jeg, at give videre til Sille (Kalle er endnu ikke der, hvor han finder glæde ved bøger), og det er ikke nogen svær opgave. Hun har tilsyneladende også en kærlighed for ord – i særdeleshed er hun glad for, at snakke – og hun elsker, at fordybe sig i bøgernes magiske verden sammen med mig. Selvom hun blot er tre år, så formår hun, at lytte til, og forstå, lange og ret komplicerede fortællinger.

Nogle gange læser vi små, korte bøger, oftest nogle der er lidt længere. Men det vigtigste for mig er, at der er en overvejende del af dem, der giver anledning til samtale og stof eftertanke. Hvilket er til stor fornøjelse for os begge. Jeg elsker, at lytte til Sille, når hun begejstret gengiver en fortælling, selv konkluderer “moralen” eller stiller sjove og nysgerrige spørgsmål.

Derfor takkede jeg også ja, da vi fik muligheden for, at teste “Grisen Der Ville Danse Ballet” for Momster Test. Bogen er skrevet af Isabel Søndergaard for Skriveforlaget.

Grisen der ville danse ballet, isabel Søndergaard, højtlæsning, læsehest, børnebog, børnebøger, bøger til børn, gode højtlæsningsbøger, gode børnebøger, bøger 3-5 år

Det er simpelthen sådan en sød og skøn fortællling, der handler om grisen Rosa, der modsat sine venner i mudderpølen, brændende ønsker sig, at blive ballerina. Vi har læst den maaaaange gange efterhånden, og Sille elsker grisen Rosa. “Rosa elsker også glimmer og at danse – lige som mig, mor.” Bogen, der har fokus på, at man skal følge sine drømme, tro på sig selv og aldrig give op, har taget os begge med storm. Men det kan I læse mere om i den anmeldelse, som Sille og jeg lavet. Den bliver snart udgivet hos Momster Test.

Hvis I mangler en ny, god bog til børn i alderen 3-5 år, så kan vi varmt anbefale “Grisen Der Ville Danse Ballet”.

Har I nogle favorit bøger, som I læser igen og igen for Jeres børn? Smid endelig en masse gode anbefalinger i kommentarfeltet.

// Camilla

* Bogen har vi fået til test. Jeg modtager ingen yderligere betaling i forbindelse med test og anmeldelse

{ I kan også følge med på InstagramFacebook og Bloglovin`}

1 comment / Add your comment below

  1. Vi er rigtig glade for “Leopold” bøgerne. De tager forskellige følelser op og hvordan man har det når man fx er forelsket, jaloux eller bange. Mine gamle bøger fra Anders And bog klub er også et hit. Eller ” en dag med læge dyrenes, “en dag med mekaniker dyrene” og “en dag med byggedyrene”.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Follow