{ Klar, parat til vuggestuestart // Udråbstegn }

vuggestuestart, kalle`s kamp, bobles, minifabrikken, præmatur, præmatur vuggestue, pasning af præmatur, lungesyg, BPD, født uge 24

Da jeg delte et skriv med selvsamme overskift tilbage i november sidste år, var det med et spørgsmålstegn bagved (læs eller genlæs det evt lige her). Men nu er sagen en helt anden. For Kalle er nemlig fuldstændig

KLAR, PARAT TIL VUGGESTUESTART!

Med et stort, fedt udråbstegn bagefter.

Noget af de første jeg gjorde, da Kalle blev erklæret for udstyrsfri var, at kontakte vores ene kontaktlæge på OUH. Det er nemlig dem, der skal tage stilling til, hvornår det er forsvarligt, at han starter i vuggestue. De har det sidste halve års tid sagt, at han som minimum skal være udstyrsfri og så plus to-tre måneder yderligere hjemme. De har i samme vending også luftet tanken om, at det måske ville være mest hensigtsmæssigt, at vente til april 2019, så han bliver skånet for en vinter, med tilhørende infektionssygdomme, i vuggestuen. Og hvis I følger lidt med på mine sociale medier eller måske læste mit skriv om Barselsblues, så ved I nok allerede, hvilken af de to alternativer jeg foretrækker?

Efter et par dages ventetid, så ringede kontakt- og lungelæge L endelig tilbage til mig. Hun havde grublet længe over det, da hun egentlig mente, at min forespørgsel på, om vi kunne takke ja til en plads allerede d. 1. november, var liiiige tidligt nok i forhold til Kalle`s lunger. Men hun var heldigvis kommet frem til samme konklusion som Store S og jeg: At Kalle er så mentalt klar til vuggestuelivet, og virkelig har brug for det i forhold  til hans mentale og sociale udvikling, at det fuldt ud opvejer den risiko, der er for ekstra infektioner. Som hun sagde: “Så tager vi de infektioner med – det kan han sagtens klare”.

Jeg kan slet ikke beskrive med ord, hvor glad det opkald gjorde mig. Da først det lige var gået op for mig, at det var virkeligt, så skyllede følelsen af sejr, lykke og frihed ind over mig i en stor pærevælling. Det er så vildt, at Kalle er så sej, at han nu kan starte i vuggestue #VerdensSejesteKalle !! Det er næsten ikke til, at begribe! Men hvis jeg skal være helt ærlig, og det sætter jeg jo netop en ære i at være, så handler min jublende lykke vist aller mest om mig selv. For jeg har vitterligt været ved, at blive fuldstændig bims af, at gå herhjemme i barselsboblen. Især de seneste måneder har været svære, og mine angstanfald har konstant ligget lige under overfladen og luret. Nu føler jeg mig anderledes let i hovedet igen, og kan pludseligt trække vejret frit.

Igår takkede vi så endeligt ja til en plads i Mælkebøtten, den integrerede institution, hvor Sille også går. Det var vores førsteprioritet, så det er vi virkelig taknemmelige over kunne lade sig gøre. Personalet kender vores familie og vores historie, da de jo har været med på sidelinjen siden Kalle`s fødsel. Og vi kender dem og føler os fuldstændig trygge ved, at overlade vores mindste guldklump i deres kompetente hænder også. Og måske vigtigst af alt, så kender Kalle efterhånden Mælkebøtten rigtig godt, da han jo har sin daglige gang der allerede, når storesøster skal bringes og hentes.

Så pr. 1. november 2018, lige efter sin 2 års fødselsdag, bliver Kalle et vuggestuebarn ♥

Inden da skal vi – ud over at forberede os mentalt  på, at slippe kontrollen lidt –  have afklaret, hvorvidt han har nogle særlige behov eller brug for ekstra støtte. Derfor skal vi snarest holde et møde med lederen fra Mælkebøtten, vores ergoterapeut og en pædagogisk konsulent fra Esbjerg kommune.

Nu vil jeg trække vejret ekstra dybt, og så bare nyde de sidste to måneder med tosomheden. For nu, hvor jeg kan se enden på den, så føles den slet ikke så kvælende og uoverskuelig længere.

// Camilla

{ I kan også følge med på InstagramFacebook og Bloglovin`}

3 comments / Add your comment below

  1. Sidder helt og tuder, når jeg læser det her. Hvor er det bare stort. Og fantastisk! Ej, hvor er jeg glade på jeres vegne, og ikke mindst dine! Hvor bliver det bare helt igennem fantastisk 😀

    1. Hvor er du sød, kære Eline. Det varmer så meget, at du har heppet og støttet vores kamp! Jeg håber, at jeg en dag kunne være så heldig, at møde dig igen.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Follow