{ Hvorfor er det altid mig, der skal…. ? // Noget om parforhold og forældreskab }

Parforhold, forældreskab, kærester, forældre, hvorfor er det altid mig

Store S og jeg har været kærester i næsten fjorten (!!!) år, og i den tid har jeg erfaret mangt og meget. Ting, der bidrager til et positivt og kærligt forhold, og ting, der bestemt ikke gør. Jeg vil forsøge, at dele nogle af de erfaringer og tanker med Jer, som måske kan give anledning til lidt inspiration eller en ny vinkel på det, at være et (forældre)par.

Hvorfor fanden spørger du altid mig? Du har da lavet lige så mange madpakker, som jeg har. Pak det nu bare selv! 

Ordene var nær fløjet ud af munden på mig, i et meget lidt venligt toneleje, da Store S igen en aften bad mig om, at pakke Sille’s mad til den efterfølgende dag. Mad, som han havde forberedt. Heldigvis nåede jeg, at stoppe mig selv – noget som jeg virkelig øver mig på.

Mens jeg fordelte brød, frugt, grønt og snacks i hhv. madkasse og frugtpose gik det op for mig, at jeg faktisk er blevet virkelig god til, at stoppe op og tænke mig om, INDEN jeg lader mig irritere eller måske ligefrem snerrer.

Jeg mener nemlig, at mange af os i faste, længerevarende forhold (måske i særdeleshed os mødre) har en kedelig og skadelig tendens til, at måle og veje vores partners andel i gøremål og pligter – måske endda deres andel i, hvor godt forholdet og forældreskabet fungerer. Vi kan nemt falde ind i en offerrolle, hvor vi føler os uretfærdigt behandlet. Hvor vi hele tiden sammenligner, irriterer os og måske endda skælder ud. Mig selv inklusiv. Faktisk er der hele 80 % af Jer, der følger med på Instagram, der svarede JA til, at de ofte føler, at deres partner bidrager for lidt ift. huslige gøremål og børn. Heldigvis var der næsten lige så mange af dem, der havde svaret ja, der også mente, at deres partner har det på samme måde – og det er netop en af mine pointer med dette skriv. Mon ikke, når alt kommer til alt, at vi som par, supplerer hinanden rigtig godt?

Hvordan kan det stadig være så svært, at vurdere hvor meget overtøj børnene skal have på? Nu har du sgu da været far i snart fire år! 

Det kunne jeg nemt hvæse irriteret, mens jeg, med lidt for hurtige bevægelser, finder jakke og hue frem. Men det gør jeg sjældent. I stedet tænker jeg på, hvor mange ting der egentlig er, som jeg ikke har styr på. Alle de ting, som Store S ordner med den største selvfølgelighed, og uden at brokke sig over, at jeg fx. ikke skifter dæk, ordner havetraktoren eller støvsuger, for den sags skyld. Nogle gange skal man bare lige tælle til ti, og så overveje om det virkelig er så uretfærdigt, at ens partner ikke lige har ordnet vasketøjet eller ved hvad der skal pakkes i pusletasken.

Det er også værd at huske på, at man har forskellige grænser for, hvornår der fx. trænger til, at blive gjort rent. Og at man har forskellige måder, at gøre det på. Og det ene er ikke mere rigtigt end det andet.

“Hvad kan JEG gøre for, at min partner har det godt?” – sådan stod der i en bog, som jeg læste for et par år siden. Og de ord har hængt ved. Det handlede nemlig om, at i stedet for, at tænke på, hvordan ens partner burde ændre sig, så skal man “gribe i egen barm” og kigge lidt indad.

For mig handler det i bund og grund om, at have tillid til, at min partner altid gør sit aller bedste. At ingen handlinger, eller mangel på samme, er onde eller grundet uvilje. Og det gør sig faktisk gældende i alle former for relationer. At jeg, langt hen ad vejen, har den indstilling til andre mennesker, gør mig mere rummelig og faktisk også mere lykkelig. Det blev især rigtig tydeligt under vores lange indlæggelse – men det fortjener vist sit helt eget skriv.

Giver dette vivar af ord mon mening for Jer? Kan I genkende noget af det, eller måske ovenikøbet bruge det til noget? Del meget gerne i kommentarfeltet!

// Camilla

{ I kan også følge med på InstagramFacebook og Bloglovin`}

3 comments / Add your comment below

  1. Er nysgerrig på skriv om forældreskab og indlæggelsen😉 og hvordan i klarede det.
    Alt dette burde vi nok alle blive bedre til at håndtere. Inklusive mig selv😉. Det er altid nemmere at se den andens fejl og mangler

    1. Hej Bianca.

      Tænker du på vores forhold under indlæggelsen eller hvordan vi rent praktisk gjorde ift. Sille og Kalle?

  2. Herhjemme er den evige diskussion hvorvidt det er retfærdigt at der ikke bliver vasket tøj eller gjort rent (støvsuger ordne badeværelse skiftet sengetøj) i den weekend jeg arbejder! Argumentet er: du har jo 2 fridag bagefter uden børnene så går i vejen. Det har jeg ikke!! I starten pissede det mig fuldstændig af. Nu? Not so much! Hvorfor: fordi når jegvhar mine hverdagsfri så kan jeg gøre det i mit tempo uden forstyrrelse (som han sagde, men det giver jeg ham ALDRIG ret i 😋😉)og tænk sig fandt hurtigt et systemet således at når klokken er 10 så har jeg 4 timers mig tid før første barn kommer hjem 💪🏼💪🏼.
    Tænker som du Camilla at man skal lære at trække på skulderen og glæde sig over man har hinanden 💙❤️

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Follow