{ Når sygdom rammer hårdt // Om en akut indlæggelse og en sammenklappet lunge }

BPD, BPDlunger, baby med BPD, indlæggelse, børneafdeling, akut indlæggelse, sammenklappet lunge, atelektase, børnemodtagelsen, lungebetændelse, baby med lungebetændelse, c-pap, børneafdeling Kolding, lungebarn,

“Det er jo ikke fordi, at Kalle’s imunforsvar er dårligere end andre børns, men når han bliver syg, så rammer det ham altså bare rigtig hårdt”.

Den sætning har vi ofte sagt, når der bliver spurgt ind til Kalle’s BPD (lungesygdom). Og i sidste uge oplevede vi, for første gang siden vores udskrivelse, at han blev væltet fuldstændig omkuld af sygdom.

Det startede allerede så småt for et par uger siden, lige op til hans vuggestuestart, med lidt småfeber, pylren og let hoste. Ikke noget der påvirkede hans almene tilstand, vejrtrækning eller værdier. Efter halvanden uge på den måde, så blev han tiltagende dårligere og dårligere i løbet af fredag i sidste uge. Det eskalerede om natten, med voldsom hoste, feber, opkast, meget påvirket vejrtrækning og brug for både c-pap og ilt. En rigtig hård nat, hvor hverken Kalle, Store S eller jeg fik sovet.

Lørdag gik med en meget slatten Kalle, der tilbragte hele dagen i armene på mig. Store S og Sille måtte tage alene afsted til den familiefødselsdag, som vi alle skulle have været til. Om aftenen livede han lidt op igen, og vi kunne slukke helt for ilten i nogle timer. Derfor slog vi igen tanken om, at ringe til børnemodtagelsen ud af hovedet.

Natten gik nogenlunde fredeligt, dog med mange hoste- og panikanfald.

Søndag stod jeg op, og gjorde mig klar til den barnedåb, som jeg skulle til. Lige inden jeg skulle afsted, vågnede Kalle. Og da jeg så ham, så var jeg ikke et sekund i tvivl om, at han denne gang var mere end sædvanlig dårlig. Heldigvis har vi en åben indlæggelse på børneafdelingen i Kolding, hvilket betyder at vi kan ringe direkte til børnemodtagelsen. Og når vi ringer, så tager de os altså meget alvorligt.

Vi fik arrangeret afhentning og pasning af Sille, meldt afbud til barnedåben, og så hurtigt afsted mod Kolding. Og sådan kan en weekend hurtigt tage en uventet drejning, når man lever i en fighterfamilie.

I modtagelsen blev Kalle straks undersøgt, fik taget blodprøver, podet fra halsen, taget prøver fra næse, suget en prøve op fra lungerne, og fik nogle kæmpe doser Ventoline (medicin for astmatisk bronkitis) på maske. Han var mildest talt ikke særligt begejstret for nogle af alle de voksnes påfund, men var for slap og udmattet til, at rigtigt gøre modstand. Lægen besluttede sig for, at der skulle tages et røntgenbillede af hans lunger, og så skulle vi altså indlægges til yderligere observation i minimum et døgn. Og lige der, kunne jeg mærke tårerne og angsten presse på. Alt i mig går fuldstændig i baglås ved tanken om, at tilbringe flere nætter på et sygehus. Men hey, det er faktisk første gang siden vores udskrivelse i august 2017, at vi er blevet akut indlagt! Og vi har kun haft brug for et besøg i børnemodtagelsen en enkelt gang før, da han fik voldsomt astmatisk bronkitis for næsten et år siden. Det er da faktisk ret billigt sluppet.

Men med et røntgenbillede der viste en delvist sammenklappet lunge (atelektase) og forhøjede infektionstal, så modsatte jeg mig selvfølgelig ikke en indlæggelse. Vi blev indlogeret på børneafdelingen, Kalle blev sat i antibiotikabehandling og jeg fik hentet lidt fornødenheder hjemme.

BPD, BPDlunger, baby med BPD, indlæggelse, børneafdeling, akut indlæggelse, sammenklappet lunge, atelektase, børnemodtagelsen, lungebetændelse, baby med lungebetændelse, c-pap, børneafdeling Kolding, lungebarn,

Kalle sov som en sten om natten, og allerede dagen efter havde han det meget bedre (se selv det frække ansigt på billedet ovenfor ♥). Derfor forventede vi helt sikkert, at vi ville blive udskrevet. Dog havde lægerne andre planer. Egentlig ville de gerne beholde os indtil weekenden, så “vi lige kunne få blæst hans lunge op igen”, men jeg fik dem overbevist om, at min plan var bedre end deres #RutineretFigterMor

Med kontakt til Respirationscenteret på Skejby sygehus fik vi indstillet hans c-papmaskine til, at kunne lave et højere tryk end vanligt – hvilket gerne skulle hjælpe med, at få det sammenklappede lungevæv blæst op igen. Vi blev et ekstra døgn på børneafdelingen, så de lige kunne sikre sig, at det fungerede fint med det højere tryk.

Mandagen var dræbende lang, og Kalle var alt andet end tilfreds med, at skulle være isoleret på stuen og fanget af hans udstyr – men det høje tryk fra c-pap`en accepterede han heldigvis.

Lægen der gik stuegang tirsdag morgen var heldigvis et velkendt ansigt fra vores lange indlæggelse, der havde samme dagsorden som jeg. Så vi fik lagt en rigtig god og fornuftig plan, som gjorde begge parter fuldstændig trygge ved, at vi skulle udskrives.

Vi fik også svar på alle prøverne, der viste at infektionstallet var pænt faldende, negativ for RS-virus og influenza, og ellers nydelige tal over hele linjen.

Plan: Kalle fortsætter med antibiotika til på søndag. Der gives Ventoline på spacer hver anden time (hvilket er et kæmpe overgreb hver eneste gang. Han hader det virkelig meget. Græder, skriger og modsætter sig fuldstændigt. Det er virkelig hårdt, at skulle udsætte sit barn for den slags). Han skal have c-pappen på døgnet rundt, minimum indtil næste fredag, hvor vi skal til kontrol på OUH. Her tages også et nyt røntgenbillede af lungerne. Vores kontaktlæge på OUH tager stilling til eventuel videre behandling.

Status pt: Kalle er så glad for, at være hjemme igen. Han er i højt humør, fyldt med overskud og spiser fuldstændig som vanligt. Han er dog slet ikke tilfreds med de fysiske begrænsninger, som c-pappen jo uundgåeligt medfører. Jeg forsøger på bedste vis, at underholde og lade ham udfolde sig fysisk, så meget som det overhovedet er muligt. Og jeg kan godt afsløre, at det er krævende, at være mor disse dage.

Vi har kontaktet Det Sundhedsfaglige Børneteam, der heldigvis kunne tilbyde natlig overvågning af Kalle allerede fra igår aftes. Det giver lidt flere sammenhængende timers søvn til os, hvilket virkelig er tiltrængt, når man også skal være 200 % på i løbet af dagen. Vi er så taknemmelige over, at vi stadig har den mulighed!

Det har selvfølgelig også sat vuggestuestarten på stand-by et par uger, hvilket er super ærgerligt, da det ellers lige var begyndt at gå rigtig godt derhenne. Når han starter op igen, vil jeg lave et lille skriv om hele opstarten, der ikke gik helt så nemt, som jeg ellers havde spået.

Tak til Jer, hvis I har læst med helt her til – dette skriv er nok ikke det mest spændende af slagsen, men jeg forsøger at gengive hvordan sådan et sygeforløb kan se ud, når man er en lungesyg, lille fyr. Med alle de udfordringer, usikkerhed og konsekvenser det har for vores hverdag i familien. Nogle gange synes jeg det sværeste er, at vi aldrig rigtigt ved, om vi kan overholde de aftaler og planer vi har. Imorgen er der julehygge i børnehørmeren, og Sille må nøjes med, at have en af sine forældre med, da den anden skal være hjemme hos Kalle. Det niver også lidt i den dårlige morsamvittighed.

Nu vil jeg dele en pose popcorn og noget koldt saftevand med Kalle, der vist stadig nyder lidt for godt af syge-fordelene.

// Camilla

{ I kan også følge med på InstagramFacebook og Bloglovin`}

4 comments / Add your comment below

  1. Tak for spændende læsning og tak fordi jeg må følge dig og din seje familie 💪 ❤️ Og rigtig god bedring til Kalle, jeg håber snart at han er på højkant igen 🙏

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Follow