{ Kontrol på OUH // Status efter indlæggelse }

OUH, kontrol, kontrol på OUH, børneambulatoriet, lunger, røntgen. røntgen af lunger, sammenklappet lunge, BPD, BPD-lunger, lungesyg, præmatur, ekstremt præmatur,

I fredags var vi til planlagt kontrol på OUH – I ved, den vanlige. En kontrol, der alligevel betød ekstra meget denne gang, da der ud over de vanlige undersøgelser, også skulle tages et nyt røntgen af Kalle’s lunger. Egentlig havde vi også en tid til, at han skulle have lavet en knoglescanning, men den blev aflyst, da scanneren var brudt sammen dagen forinden. Den bliver i stedet lavet, når vi skal til kontrol igen til januar. Til den tid vil jeg fortælle lidt mere om, hvorfor de gerne vil scanne hans knogler.

Røntgen af lungerne var det, som vi var allermest spændte på, da billederne skulle afsløre, hvorvidt Kalle’s sammenklappede lunge havde foldet sig helt ud igen = om han må undvære sit udstyr, og starte op i vuggestuen igen. Og heldigvis lignede lungerne fuldstændig sig selv, og vi kunne ånde lettede op. Det var ærlig talt lidt af en forskrækkelse, at han blev SÅ syg denne gang. Selvom vi har været forberedte på, at det kunne ske, så var det enormt hårdt (for især mig), at vi måtte akut indlægges. Og det faktum, at det skete netop nu, hvor vi var godt igang med indkøring i vuggestuen, det hylede mig nok lidt ekstra ud af den. November måned blev alt andet end det, som jeg så længe havde glædet mig til. Og det er faktisk det aller sværeste ved, at være en familie med et kronisk sygt barn – det, at man, i højere grad end i andre familier, aldrig kan rigtigt kan vide, hvordan den kommende uge eller måned kommer til at forløbe. At man ofte er nødt til, at aflyse aftaler, splitte familien op eller pludseligt står i akutte situationer. Det trives planlægningsfreaken her slet ikke med.

Kalle reagerede ret voldsomt på, at komme på sygehuset denne gang. Han græd og var virkelig utryg, både under røntgen og da vores kontaktlæger skulle undersøge ham. Så minderne om alle ubehagelighederne fra indlæggelsen har nok heller ikke sluppet ham helt endnu. Derfor blev det til en hurtig gang lytte-på-lunger, måle og veje, og så snak for resten.

Lægerne var positive og meget tilfredse med Kalle, der denne gang havde taget 300 gram på og var vokset 1,5 cm siden sidste kontrol i september måned. Så nu vejer han hele 8925 gram og er 77 cm lang.

Bedst af alt, så var de kloge hoveder enige med os i, at Kalle selvfølgelig gerne måtte starte op i vuggestuen igen. Jeg havde faktisk frygtet lidt, at de kunne finde på, at udskyde starten til foråret i stedet. Så igår gik vi igen igang med indkøring i vuggestuen, og til trods for en meget tårevæddet afsked med mor, så klarede han det bare super godt. Vi har valgt, at “starte hvor vi slap”, så han er derhenne indtil de har spist frokost. Måske han skal prøve, at sove lur derhenne sidst på ugen, hvis han virker klar til det.

Nu må jeg hellere få lavet lidt fornuftigt. For jeg har nemlig lovet Store S, at jeg ville gøre hovedrent INDEN, at jeg begynder med at pynte til jul. Og nu kan jeg altså snart ikke vente længere – julestemningen er nemlig i top i år, og kassen med julepynt kalder højt fra loftet. Kunne I mon tænke Jer, at jeg laver nogle små hyggelige juleskriv her i december?

// Camilla

{ I kan også følge med på InstagramFacebook og Bloglovin`}

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Follow