{ Gæstebogen // En styrtblødning førte til Johan`s alt for tidlige ankomst // Født 10 uger før termin }

præmatur, født for tidligt, for tidligt født, født uge 30, gæstebog, historie om præmatur, blødning i graviditet, neonatal, neonatalafdeling, moderkageløsning, løsning af moderkage, kejsersnit, akut kejsersnit,

Der er heldigvis rigtig mange, der gerne vil lave et skriv til min Gæstebog, og for det er jeg dybt taknemmelig. For jeg ved nemlig, at Jeres fortællinger inspirerer og hjælper mange andre.

Den næste fortælling jeg vil dele med Jer, er skrevet af Charlotte. I julen for tre år siden, fødte hun nemlig lille Johan ti uger før termin. Et ægte lille julemirakel på 1626 gram, der den dag i dag har det rigtig godt,  netop er startet i børnehave. 

* * * * * * * * * *

Den 9. December 2015 var jeg gravid i uge 30+0. Jeg havde haft en dejlig, men meget tiltrængt, fridag, for graviditeten var ikke gået helt uden komplikationer.

Allerede i uge 12 fik jeg at vide, at jeg havde foranliggende moderkage, men fik besked på, at det bare var noget, som man ville følge gennem graviditeten. Ugerne gik, og besøgene hos lægen, og ind i mellem jordemoderen, blev ret så hyppige: Kraftig kvalme, blod i urinen, rygsmerter, you name it!

Da jeg nåede uge 26, måtte jeg ind til ekstra kontrol, da sønnike ikke gad bevæge sig i maven. Men jeg blev beroliget, da alle målinger var, som de skulle være.

Tilbage til den 9. december. Efter en lang dag, sad jeg i sofaen og spiste aftensmad. Min mand var ikke hjemme, men han ville komme hjem senere, alt var godt – lige indtil jeg begyndte at bløde. Når man får en pludselig styrtblødning i uge 30, så ved man godt, at tingene ikke er, som de skal være. Jeg fik samlet mig nok til at ringe til min jordemoder, der straks rekvirerede en ambulance. På mirakuløs vis lykkedes det mig også, at få fat i min mand, der når at komme frem 2 min. før ambulancen. Vi bor langt fra nærmeste fødegang (ca 40 km), så alting skulle bare gå stærkt.

På fødegang konstaterede man hurtigt, at barnet stadig var i live, og at jeg skulle have kejsersnit i fuld narkose, fordi min moderkage var ved at løsne sig. Jeg har aldrig været så bange, som da jeg blev lagt til at sove, hvor jeg viste ikke, hvad jeg ville vågne til.

Johan kom til verden præcist en time og et kvarter efter, at jeg ringede til min jordemoder, med en størrelse på 1626 g og 44 cm.

Jeg blev kørt på intensivafdelingen, da mit blodtryk var tårnhøjt, og vores søn blev overført fra Hjørring til Aalborg. Der kom til at gå godt 16 timer, før jeg så vores søn første gang. Og i den tid var der ikke grænser for, hvor mange skræmmende billeder jeg nåede at danne af, hvordan et barn født i uge 30 ser ud. Da jeg endelig så ham, var han bare en fin lille baby. En rigtig baby – bare i miniformat.

Status er, at vi var heldige. Johan kom hurtigt ud af respirator og var allerede ude af cpap efter 3-4 dage. De første knap 2 uger var vi indlagt i Aalborg, hvorefter vi overflyttes til Hjørring.

Forandringen fra at være på en rigtig neonatalafdeling, til at være på neonatalafsnit midt på en almindelig børneafdeling, er til at tage og føle på. Som forældre meldte alle spørgsmålene sig: Kan han klare, at være sådan et sted? Hvorfor må vi lige pludselig godt gøre en hel masse ting, som vi ikke måtte i Aalborg? Har de styr på, hvad de laver? Det skal siges, at det sidste spørgsmål hurtigt blev gjort til skamme. Vi er nu nået hen til juleaften, og her skal det siges, at det nok er den dag på året, hvor man mindst af alt har lyst til at efterlade sit barn på sygehuset. Johan er nu godt 2 uger gammel og klarer sig faktisk ret fint, så vi tager hjem i 5 timer for at fejre juleaften med familien. Jeg er så glad for, at vi tog den beslutning, for det var meget tiltrængt afbræk efter en meget hård start på familielivet. Men det ændrede ikke på, at jeg tudede alle 40 km hjem i bilen, fordi jeg havde dårlig samvittighed over at efterlade ham på sygehuset.

Under den lange indlæggelse var vi ualmindeligt heldige i det, at min mand, med få undtagelser, kunne være indlagt sammen med os. Det gjaldt også, da vi røg i isolation, da Johan var godt en måned gammel. Lige pludselig stod tykt, grønt snot ud af hovedet på ham, og da vi lå indlagt midt på en børneafdelingen, hvor stort set alle de andre børn var indlagt med RS-virus, blev vi sendt i isolation. Sådan en lille krop helt fuld af snot, har svært ved at trække vejret ordentligt selv, så efter et par dage måtte vi give tabt og give ham c-pap på, men først efter en aften hvor alle måleapparaterne var gået amok.

Den stakkels lille fyr var ved, at holde op med at trække vejret, fordi han var helt stoppet til. Følelsen af ”skal vi nu miste ham nu, hvor det lige går så godt frem af?”, var ved at vælte os begge to, men et par dage med lidt hjælp til vejrtrækningen, fik ham oven på igen. Heldigvis viste mistanken om RS-virus sig at være ubegrundet, og det havde ”kun” været en meget slem forkølelse.

Det blev til godt 8 ugers indlæggelse, før vi fik lov at komme hjem. Det var hovedsageligt forårsaget af, at Johan havde svært ved at lære at spise selv, og først da han fik lov til at få en sutteflaske, kunne han spise nok selv til, at han kunne holde sin vægt.

Da vi nåede terminsdatoen, var han fuldt ud normalvægtig, men efter et par måneder derhjemme, vendte spiseproblemerne desværre tilbage. Vi måtte genindlægges, fordi han begyndte at tabe sig, da han kunne ikke håndtere tynde væsker, derunder også mælk, i munden. Da vi endelig fandt den rigtige behandling, begyndte han for alvor at tage på og spise alt det, han skulle.

præmatur, født for tidligt, for tidligt født, født uge 30, gæstebog, historie om præmatur, blødning i graviditet, neonatal, neonatalafdeling, moderkageløsning, løsning af moderkage, kejsersnit, akut kejsersnit,
Johan, otte måneder gammel

Til trods for den alt for tidlige start har Johan klaret alle udfordringerne med bravur. Han startede i dagpleje, da han var knap 9 mdr. (6,5 mdr. korrigeret), og han er lige startet i børnehave, som han skulle i en alder af knap 2 år og 11 mdr.

I marts måned i år blev han storebror til Karla, født i uge 40+6. Når man har startet sit liv som familie med en tilværelse styret af kontrol, skemaer, bekymringer og alt, alt for mange tårer, så er det næsten surrealistisk at opleve lykken, at få sit barn med hjem fra sygehuset efter et par dage. Alle bekymringerne for, at vi igen skulle blive forældre før tid, viste sig heldigvis at være ubegrundede, og vi fik en mulighed for at opleve et nogenlunde normalt familieliv.

* * * * * * * * * *

Har du lyst til, at dele din fortælling i min Gæstebog? Så send mig meget gerne en mail 

// Camilla

{ I kan også følge med på InstagramFacebook og Bloglovin`}

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Follow