{ Hvordan går det egentlig med den der motoriske udvikling? // Opløftende og nedslående tal }

motorisk udvikling, præmatur udvikling, præmatur motorik, født for tidligt, præmatur, finmotorisk udvikling, grovmotorisk udvikling, født uge 24, født uge 24 udvikling, Bayley test

Så er det allerede et halvt år siden, at jeg sidst lavede en lille motorisk status. Og det betyder også, at Kalles ergoterapeut og jeg har udsat ham for endnu en Bayley-test – der er det redskab, som fagpersonerne bruger til at vurdere børns motoriske udvikling. Den her gang var resultatet så opløftende, at jeg stadig jubler indeni her en uge efter. Men samme tid var det også så nedslående, at jeg både er frustreret og desperat. Lyder det forvirrende? Let me explain

I august 2018 viste testen, at Kalle var 14 måneder finmotorisk og knapt 11 måneder grovmotorisk.

Og hvis I læser { Snart to år, men stadig en baby? // En lille motorisk status }, som jeg skrev tilbage i starten af september, så vil I nok bemærke, at jeg dengang gjorde mig store forhåbninger om, at Kalle havde taget sine første skridt inden vuggestuestarten i november. Desværre lader det til, at ham der den stædige toårige har sin helt egen dagsorden. For her seks måneder efter, så har han endnu ikke indfriet sine forældres store ønske om, at se ham tage de famøse første selvstændige skridt.

I følge vores ergoterapeut, så har Kalle alle forudsætninger for at gå. Hans balance er virkelig god, hans krop er stærk og han har en enorm kontrol over sine bevægelser. Han kan kravle op og ned af Silles hemsetrappe, hans kan stå på sædet af sin cykel og han løber afsted, hvis blot han må holde om en fingerspids. Men gå uden støtte, det tør han altså ikke. Han blokerer fuldstændigt, når vi forsøger at slippe ham eller lokke ham til tage et par skridt. Får vi ham alligevel narret, så han hans sagtens gå flere skridt uden hjælp. Men så snart det går op for ham, så går han i panik og skælder os ud. Vi tror, at det handler om, at han er bange for at miste kontrollen, når han ikke holder ved noget. Det hæmmer ham så meget, og vi kan simpelthen ikke få ham overbevist om, at det er ganske ufarligt. Hvis der sidder en af jer derude, der har nogle gode råd eller erfaringer, så del dem meget gerne. Vi er desperate efterhånden!

Og netop hans manglende mod til at gå, det har stor betydning for den nedslående del af testens resultat.

Kalle er nu 29 måneder (eller 2 år og 5 måneder) gammel og er 25 måneder korrigeret.

I marts 2019 viste testen, at Kalle var 23 måneder finmotorisk og 11 måneder grovmotorisk.

Hvis I laver lidt hurtig hovedregning, så vil I også bemærke, at han kun er blevet knap en måned ældre i løbet af det sidste halve år, når vi taler den grovmotoriske udvikling. Han er kommet endnu længere bagud i sin udvikling – nu hele 14 måneder, hvis man regner efter den korrigerede alder, som er den fagfolkene stadig bruger. Og det er jo ikke fordi, at han slet ikke har udviklet sig i de måneder, men alt det han skal kunne for at score flere point i testen, det kræver altså at han kan stå og gå uden støtte. Så kom nu for fanden, Kalle. Du kan jo godt!!

På den opløftende side, så har han rykket sig hele 9 måneder på den finmotoriske udvikling, og er nu kun 2 måneder fra sin korrigerede alder. Hvilket er virkelig sejt og ret uventet. Han er blevet ret hård til at bygge tårn, samle LEGO klodser og elsker at sidde og dimse med små ting. Han er tålmodig, ihærdig og har en god koncentrationsevne, der kommer ham til gode. Og så elsker han udfordringer, der får hans lille ansigt til at stråle som en sol, når han løser dem.

I vuggestuen roser de ham for hans evne til at opfinde lege, hans dejlige humør og hans gå-på-mod.

Ingen af de mange fagfolk omkring os ytrer bekymringer om Kalles udvikling eller kognitive færdigheder. Så vi forsøger også at væbne os med endnu mere tålmodighed og troen på, at det hele nok skal komme. Når Kalle er klar.

Der er flere af Jer, der har efterspurgt et skriv om Kalles sproglige udvikling. Det vil jeg få lavet i løbet af de næste uger, forhåbentlig. De sidste måneder har mildest talt været kaotiske herhjemme, da vi har været ramt af sygdom mere eller mindre uafbrudt siden årsskiftet. Det betyder meget lidt tid og overskud til skriblerierne. Og når det begge dele en sjælden gang har været til stede, så har jeg prioriteret at skrive lidt på #Denderbog – hvor der iøvrigt er sket mange spændende ting. Jeg glæder mig sådan til, at kunne dele det hele med Jer <3

Det var ordene for denne gang. Benyt endelig kommentarfeltet, hvis I har noget på hjertet, brænder inde med et spørgsmål eller bare vil sende en hilsen. Det er så meget mere hyggeligt, når jeg kan mærke I læser med.

// Camilla

{ I kan også følge med på InstagramFacebook og Bloglovin`}

11 comments / Add your comment below

  1. Ej hvor er det sejt finmotorisk! Og tænk sig lige, hvor mange måneder der flyver på regnestykket, når den lille Kalle ‘lige’ tager mod til sig og går selv. Næste test bliver garanteret crazy 😍

    1. Hej Annika.
      Ja, jeg tænker nemlig også, at han næste gang har taget et kæmpe spring – da han simpelthen SKAL gå til august, hvor vi laver næste test. Vi træner i hvert fald benhårdt, og forsøger at motivere ham dagligt.

      1. Sejt han klarer sig så flot fin motorisk.
        Min ene tvilling (født uge 31+3) var også længe om at gå. Jeg var ved at blive lidt bekymret og tænkte jeg ville ta en snakke med pædagogerne i vuggestuen og så pludselig fik han fra den ene dag til den anden (20 mdr, korrigeret 18). Han havde ikle stået selv og virkede ikke til at ville gå lige foreløbigt. Men pludselig gik han bare. Han er nu 22 mdr og er stadig væk lidt ustabil, men går mere end han kravler.
        Tænker Kalle nok snart skal gå. Han skal bare lige fange den. Og så gå det pludselig stærkt. Han ser så sej ud når han “kravler” op af jeres legeskum.

    1. Hej Frederikke.

      Hvor ser det smart ud! Tusinde tak for tippet, det vil jeg afprøve i eftermiddag, når Kalle kommer hjem fra vuggestue.

      Jeg skal nok vende tilbage til dig, og fortælle om det virker. Og hvis det gør, så får du sgu en buket blomster og en virtuel krammer <3

  2. Hej Camilla
    Min søn er født 31+6, og han var også rigtig længe om at gå. Helt ligesom Kalle, kunne vi se, at han sagtens kunne. Men han var tydeligvis også bange, for at give slip og kaste sig ud i det. Når vi prøvede at opmuntre ham til det, blev han sur og satte sig ned med det samme! Til jul fandt han lige pludselig modet, og da han han først selv gav sig lov, gik det ret hurtigt. Han var 22,5 måneder, før han kom i gang med at gå, og nu er han skide god til det! 🙂 Som vi talte med vores præmatur sundhedsplejerske om, så er de et helt andet sted i deres udvikling, når de begynder at gå så sent, og har en helt anden opfattelse af konsekvenserne ved bl.a. at falde og slå sig end børn, der er væsentlig yngre. Det kommer lige om lidt. Bare vent og se! 🙂

    1. Tusinde tak for dine opmuntrende ord, Line <3

      Det lyder som om, at I også har Jer en rigtig sej lille fighter?

  3. Hvor er det bare flot med det finmotoriske!
    Min bpd dreng var også “længe” om at give slip. Han gik mega godt og stabilt med os i lillefingeren i 7 mdr før han pludselig gav slip og gik selv og så fik han bare lange distancer. Har desværre ikke noget råd, fordi kløede os i håret over det længe selv. Håber den lige pludselig bare er der 😀

  4. Har du prøvet at skifte fingeren ud med en klods? Det var måden jeg selv “fandt modet” da jeg skulle lære at gå og på samme måde lærte min ene søn det.
    Han fik en klods i hver hånd, den ene holdte vi begge i hånden og imens vi gik, kunne vi lige så stille begynde at give slip…..
    Dog gik der noget tid, før han selv turde gå uden sine “balance klodser” 😜

  5. Hej – jeg fik to drenge i uge 29. Vi gik til ergoterapeut med dem og her var ordene. “De går selv rundt om juletræet”
    Jooo – den ene gik fra start Septemper, den anden tog sit første selvstændige skridt for 5 dage siden. Han kan sagtens gå, men vælger/valgte altid at støtte sig til en kasse, stol eller andet som han kan skubbe rundt. (Så jeg har limet filt på RIGTIG mange ting de sidste par måneder) Men dejligt at han nu tør, men balancen er stadig ikke i top. Vi opfordrede ham og trænede med ham og han var ikke til at “hugge eller stikke” i – han tog det i sit tempo 🙈

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Follow