{ Lidt om de første skridt og Sanse Motorik }

Sanse Motorik, Sanse motorik Vejle, Sansemotorisk træning, præmatur, født for tidligt, ekstremt præmatur, præmatur sanser, sansetræning, træning af sanser, motorisk træning, labyrintsansen, taktiksansen, kinæstesisansen, første skridt,

Efter jeg delte mit forrige skriv om Kalles motoriske udvikling, så har jeg fået rigtig mange henvendelser fra jer, der har inkluderet alt fra gode råd, personlige erfaringer, opmuntrende ord til links og små videoer. Tusinde tak for det! Rigtig mange har anbefalet os, at opsøge en Sanse Motorisk vejleder – og det har faktisk været i vores overvejelser gennem længere tid.

Derfor kontaktede jeg Mette fra Sanse Motorik i Vejle, og vi fik en lang god snak om Kalles udfordringer. Vi blev enige om, at det ville give rigtig god mening, at få Kalles sanseapparat testet ordentligt igennem.

Så i mandags tog Kalle og jeg på tur til Vejle, hvor den stod på halvanden time med sansemotorisk undersøgelse. Som mor er man jo altid lidt betænkelig, når man sådan kaster sit barn ud i noget nyt. Nok især når man har sådan en stædig lille størrelse, der har en meget bestemt mening om, hvad han gider eller absolut IKKE gider at være med til. Men på trods af, at han var lidt småsløj og klatøjet, så gik det virkelig godt.

Kalle følte sig øjeblikkeligt helt tryg ved Mette, og kravlede straks på opdagelse i hendes lokaler – to rum fyldt med alverdens legetøj, tumlemøbler, en gynge og andre spændende sager. Et rent slaraffenland for en nysgerrig lille toårig med krudt i numsen. Det hele foregik på Kalles præmisser, og samtlige undersøgelser blev leget ind. Og selvom Kalle var fuldstændig udmattet bagefter, så var han alt andet end tilfreds med, at vi skulle forlade de hyggelige omgivelser.

Sanse Motorik, Sanse motorik Vejle, Sansemotorisk træning, præmatur, født for tidligt, ekstremt præmatur, præmatur sanser, sansetræning, træning af sanser, motorisk træning, labyrintsansen, taktiksansen, kinæstesisansen, første skridt,

Mette kunne konkludere, at “Kalle er udfordret af ubalancer på hans primære sanseapparat. Primært på Labyrint, Taktil og Kinæstesisansen“. Det er ikke sådan, at han har store sansemæssige udfordringer, men der er nogle ubalancer, som både påvirker ham nu, og også vil kunne give endnu større udfordringer senere i livet. Og dem skal vi selvfølgelig arbejde med.

Målet er at give Kalle de bedste betingelser for, at stole på sin krop og hjælpe ham til, at kunne finde mere ro om aftenen.

Vi har fået nogle simple øvelser, som vi skal udføre minimum tre gange dagligt, indtil næste tid hos Mette i april. For Sanse Motorisk træning handler nemlig ikke om, at vejlederen skal udføre mirakler. Det handler om at få redskaber til, at lave relevant og meningsfuld træning derhjemme. Lige akkurat som jeg bedst kan lide det.

Og apropos mirakler, så skete der faktisk et igår. Kalle fandt nemlig modet, og tog sine aller første selvstændige skridt. De små bitte skridt, de føles så kæmpe store og vigtige. Og hvis I ikke allerede har set min lille video, så kan I finde den lige her. Jeg er så glad, stolt og overvældet. Og jeg ved jo godt, at der stadig er længe til, at han går-går, sådan for alvor… men nu tør jeg faktisk håbe på, at Kalle måske kan tage et par skridt ned af de lange gange, når vi skal til kontrol på OUH i slutningen af april. Og i så fald, så har vi lovet jordbærkage til vores ene kontaktlæge. Og det skal hun få!

Selvom mit rationelle jeg siger “nej”, så kan jeg ikke lade være med at overveje, om de der første skridt har noget med den sanse motoriske træning at gøre? Det er da påfaldende, at det lige er dagen efter vores første møde med Mette, at han endelig finder modet? Vi havde kun lavet øvelserne få gange, så det burde vel ikke allerede gøre en forskel? Uanset, så er jeg virkelig spændt på, at fortsætte med træningen og vejledningen hos hende. Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal forvente, men min mavefornemmelse siger mig, at det bliver en positiv rejse. Og jeg glæder mig til at dele den med Jer.

Jeg kunne godt tænke mig at høre fra Jer, der selv har erfaringer med Sanse Motorik. Vil I mon dele Jeres fortællinger i kommentarfeltet? Hvilke problematikker havde I/Jeres barn? Hjalp det? Hvor hurtigt kunne I mærke en forskel, og hvor langt et forløb har I haft? Og grunden til, at jeg håber I vil dele i kommentarfeltet er, at på den måde, så kan andre forældre, der måske søger efter information om Sanse Motorik og falder over det her skriv, også få glæde af Jeres erfaringer.

// Camilla

{ I kan også følge med på InstagramFacebook og Bloglovin`

2 comments / Add your comment below

  1. Jeg startede op med min ældste datter sidste forår, da hun havde problemer med at hun tissede i buksense 5-6 gange om dagen. Og da hun skulle begynde i skole efter sommerferien, synes jeg at vi måtte prøve at se om vi kunne hjælpe hende. Og derfor begyndte vi til sanse motorik. Det har hjulpet hende rigtigt meget. I sommerferien hande hun stort set ikke nogle uheld. Hun har stadig uheld, men det er mest når hun er meget træt, at hun ikke lige kan nå det.
    Hun havde også svært med at lære at cykle og det fik hun også lært i sommerferien og jeg er ret sikker på at øvelserne herhjemme har hjulpet hende med det.

    Så helt sikkert en kæmpe anbefaling her fra!

    P.S. Skal lige siges at vi går hos Diane i Viborg.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Follow