{ Allergy Award 2019 // De allergivenlige produkter der vandt – og mine personlige favoritter }

AllergyCertified, Allergy Award 2019, Allergy Award, allergivenlig, allergivenlig hudpleje, anbefaling af allergivenlig hudpleje, allergi, hudallergi, kontaktallergi, produkter til børn, allergi certificering,

Hvis I følger med på Instagram, så er det nok ikke gået jeres næse forbi, at jeg har været til Allergy Award 2019 i Malmø idag. Et fantastisk festligt event, der hylder alle de allergivenlige produkter på markedet. For allergivenlig hudpleje er i en rivende udvikling. Produkterne er gået fra at være kedelige og ilde lugtende, til at være både virkelig effektive og lækre.

Det har også været en virkelig spændende og lærerig dag, hvor jeg er blevet meget klogere på allergi og hud. Mere oplyst, men også en smule skræmt. For selvom jeg er meget bevidst og kritisk i forhold til, hvad jeg lader komme i kontakt med mine børns hud, så er jeg lidt mere loose, når det kommer til min egen. Kender I mon det?

Deltagerne var en blanding af hudkloge fagfolk, de dygtige og passionerede mennesker bag de mange brands, andre branchefolk, dygtige skribenter og bloggere. Og så mig. Jeg føler mig dybt beæret og ydmyg over, at få lov til at være med i så fornemt selskab – og jeg tøvede da heller ikke et sekund med at takke ja, da jeg i efteråret blev spurgt om, jeg ville være med i dommerpanelet til Allergy Award.

Jeg har faktisk fulgt AllergyCertified fra deres spæde start i 2015. Og hvilken udvikling der er sket siden da. Nu er Allergy Certified en kendt og anderkendt mærkning af produkter i hele verden. Med mærkningen følger en garanti til os forbrugere om, at produktet vi holder i hænderne er allergivenligt og dermed er forbundet med en minimal risiko for at udvikle hudallergi.

“Best skin friendly products for Woman body” er den kategori, hvor jeg har været dommer. En virkelig spændende og sjov opgave, der har inkluderet test af hele 24 forskellige produkter. Ud af dem skulle mine 5 favoritter findes og tildeles point. Sammenlagt med de øvrige dommeres point blev de endelige nominerede fundet. Vinderen blev OrganiCup, der er et virkelig relevant og genialt produkt. Det er fortjent, selvom den ikke var blandt mine favoritter.

AllergyCertified, Allergy Award 2019, Allergy Award, allergivenlig, allergivenlig hudpleje, anbefaling af allergivenlig hudpleje, allergi, hudallergi, kontaktallergi, produkter til børn, allergi certificering,

Mine personlige favoritter og uddrag af min begrundelse:

  1. Derma, Woman Body Oil.
    “Vigtigst af alt, så er den virkelig lækker i konsistensen, og efterlader huden blød, gennemfugtet og med den fineste glød”. “Og så har den pumpe, hvilket faktisk er et must for mig, hvis jeg skal bruge olier”. “Den er nem at bruge, drøj i brug og bare helt igennem LÆKKER!”
  2. Hevi, Bodysugaring.
    “Den bedste hjemme-voks jeg nogensinde har prøvet!”. Jeg er vild med, at man kan bruge samme produkt til ansigt, krop og intimvoks”. “Den fjerner hårene nemt, både på kroppen og i ansigtet. Og så er det altså også den mindst smertefulde voksbehandling jeg har prøvet”.
  3. MDerma, MD12 High Absorbent Cream.
    “En lækker, fed creme, der fugter selv de mest tørre vinterben, men uden at fedte”. “Cremen er virkelig effektiv, men for mig er den afgørende faktor, at den virkelig absorberes hurtigt og efterlader huden blød og fin”.
  4. Ecooking, Hals- og Decolletè creme.
    “Jeg vild med den smukke emballage, der er af den slags, som man gerne har stående fremme på badeværelset. Og så blev jeg faktisk meget positivt overrasket over, hvor lækker cremen er. Den efterlader huden på hals og bryst fugtet, og jeg føler virkelig, at den har gjort den forskel for min hud”.
  5. MDerma, MD01 Lipid Balm.
    “Allerede efter første nat, hvor jeg havde sovet med cremen på mine enormt tørre og ødelagte fødder, så kunne jeg mærke en forskel. Og efter tre ugers dagligt brug, så havde den virkelig gjort underværker. Den perfekte, fede creme til ekstremt tør hud. den fugter, den blødgør og den heler altså også små revner”.

Fem virkelig lækre og effektive produkter, der alle har mine varmeste anbefalinger.

Der var også fem andre kategorier, hvor der var nogle virkelig spændende produkter nomineret. Jeg heppede blandt andet på denne fantastiske mascara fra Nilens Jord, der desværre ikke vandt.

Vinderne blev:

Best skin friendly product for Children: Lille Kanin, Fed Creme

Best skin friendly product for Women Face: Nilens Jord, læbestift

Best skin friendly product for Men: Neutral, Anti perspirant

Best skin friendly product for home and workplace: MDerma, MD21 Carbamide Lotion 5%

Best skin friendly product chosen by the consumers: Dermosil, Sensitive Cleansing Mousse

Hvis I også har et ønske om, at passe godt på jeres egen og jeres kæres hud, så håber jeg I har fået lidt ny inspiration til nogle gode og allergivenlige produkter. Hvis I har nogle favoritter, så del meget gerne i kommentarfeltet.

Kunne I mon tænke Jer, at jeg skribler lidt mere om allergivenlige produkter her på bloggen? Jeg har rigtig mange gode anbefalinger i ærmet til Jer i hvert fald.

// Camilla

{ I kan også følge med på InstagramFacebook og Bloglovin`}

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Follow