{ Klar, parat til jobstart // Om præstationsangst, tabt arbejdsfortjeneste og en ny hverdag }

tabt arbejdsfortjeneste, TAFT, paragraf 42, kronisk sygt barn, servicelovens paragraf 42, BPD-lunger, lungesygt barn, job, jobstart, delvis tabt arbejdsfortjeneste, sygt barn og job, præmatur, ekstremt præmatur

Overskriften afslører en af de mest vanvittige og længe ventede milepæle:

JEG SKAL STARTE PÅ JOB IGEN!

Og hvis I ikke er helt med på, hvorfor jeg ikke har været på job de sidste tre år, så er den korte version at jeg har været henholdsvis sygemeldt, afholdt barsel og været på tabt arbejdsfortjeneste. Hvis I er nysgerrige på det der med tabt arbejdsfortjeneste, så kan I læse mere om det lige her. Og hvis I vil læse lidt om, hvordan jeg havde det, da jeg i december måtte se i øjnene, at vi endnu engang måtte udskyde min jobstart, så kan I klikke Jer forbi lige her.

Nå, men tilbage til de gode nyheder. I sidste uge havde jeg nemlig en samtale med vores socialrådgiver fra Esbjerg kommune – og endnu engang var det en af dem, som jeg både frygtede og så frem til. For nok er Kalle nu endelig så stabil lungemæssigt (i hvert fald her i sommerperioden, hvor der ikke er så meget virus i luften), at jeg sagtens kan starte på job igen, men han er langt fra klar til at have fuld tid i vuggestuen. Det, sammenholdt med stadigt mange sygedage, diverse kontroller og behov for ekstra fridage, så var jeg nervøs for, om jeg ville være tvunget til at starte på fuld tid (for mit vedkommende 42 timer pr. uge). For det ville ikke være en holdbar løsning for Kalle eller vores familie,

Men heldigvis blev jeg lyttet til, og blev endnu engang mødt af fuld forståelse. Så fra 1. juli (der iøvrigt er min fødselsdag!) ophører min TAFT på fuld tid. Men jeg vil stadig få 18 timers TAFT pr. uge, så vi kan skåne Kalle for lange dage, samt give ham fridage efter behov, tage højde for undersøgelser, sygdom mm.

I tirsdags var jeg så på visit hos min chef, så vi sammen kunne få lavet en arbejdsplan, der både tilgodeser alle Kalles særlige behov, men også kan hænge sammen for ham. Og planen blev intet mindre end genialt skruet sammen, hvis I spørger mig. Det bliver sådan, at jeg holder ferie i juli måned og starter på job til 1. august. Mine timer kommer til at ligge således, at jeg stort set aldrig skal arbejde på samme tid som Store S – hvilket gør os meget mindre sårbare i forhold til sygedage og akut opstået behov for hjemmedage. Det giver ro i sindet. Virkelig. Jeg har været så bekymret for, om vi mon ville nødt til at melde os syge i tide og utide.

Jeg glæder mig helt vanvittigt til at starte på arbejde igen. At begynde rejsen mod en mere normal hverdag igen. At føle mig mere normal igen. Men på samme tid er jeg overvældet af præstationsangst. For kan jeg egentlig huske, hvordan man passer et job? Kan jeg finde ud af, at være både mor, kæreste, veninde, datter, søster, ansat og kollega? Ofte føler jeg slet ikke, at der er timer nok i døgnet – hvordan mon det så bliver, når jeg ovenikøbet også skal gå på arbejde?

Hvordan fanden vender man tilbage til en helt ny hverdag, når man har tilbragt de sidste tre år i en form for boble?!

Inderst inde, så ved jeg at det hele nok skal gå. At vi tilpasser os. Justerer ind, op og ned, når det kræves. Jeg ved, at det kommer til at gøre mig godt.

Og selvom jeg er opmærksom på, at “taknemmelig” er et lidt for ofte brugt ord her på bloggen efterhånden, så er det altså endnu engang den følelse, der fylder allermest. Tænk sig, at vi bor i et land, hvor man kan søge og få tabt arbejdsfortjeneste. Tænk sig, at vi er kommet igennem de seneste tre år uden større økonomiske udfordringer. Tænk sig, at vi kan få lov til at imødekomme alle Kalles behov – uden at skulle bekymre os om, hvorvidt det betyder at vi ikke kan blive boende i huset. TAK er et fattigt ord i den sammenhæng!

Indtil videre løber min bevillig på TAFT til 31. december, hvor den igen skal revurderes. Vi har også mulighed for at op- eller nedjustere timerne inden, hvis Kalles behov ændrer sig.

Jeg modtager ofte spørgsmål omkring TAFT, job, barsel mm. – og jeg besvarer meget gerne. Men stil dem meget gerne i kommentarfeltet her, så kan andre måske også få glæde af svarene. Og husk, at I sagtens kan være anonyme.

// Camilla

{ I kan også følge med på InstagramFacebook og Bloglovin`}

3 comments / Add your comment below

  1. Det var en skøn nyhed og jeg er sikket på, at du inden for ganske kort tid, vil falde tilbage i den gamle rytme på dit job. Held og lykke og rigtig god sommerferie

  2. Stort tillykke med den gode ordning, og hvor er det godt, at kommunen er forstående overfor jeres situation.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Follow